Club Brugge og Galatasaray ser ud til at kæmpe om tredjepladsen i Champions League-gruppe A, som giver adgang til Europa League til foråret. Førstnævnte kunne endda sikre sig minimum tredjepladsen med en sejr.
Galatasaray kom buldrende ud, og i løbet af kampens første minut havde de både et farligt frispark og et saksesparksforsøg.
Ti minutter inde i kampen kom forløsningen for Galatasaray. Adem Buyuk modtog bolden fra et indlæg, som han efter en enkelt berøring skød i mål til 1-0.
Læs også:Leverkusen ordnede Lokomotiv i Rusland
Kampen var generelt relativt jævnbyrdig, og Club Brugge havde også chancer til at komme tilbage, som da Hans Vanaken i begyndelsen af anden halvleg hakkede et frispark på mål, men som blev reddet på stregen.
Som tiden skred frem, pressede Club Brugge endnu mere på, og David Okereke havde en gigantisk chance for at udlignede, men han forpassede chancen ved at sende bolden forbi stolpen.
Det lykkedes imidlertid for Club Brugge at sikre sig en meget sen udligning. I overtiden skød Krepin Diatta lige uden for feltet, og bolden drejede smukt i nettet til 1-1.
Læs også:Zidane får næppe revanche over Paris Saint Germain
I forbindelse med jubelscenen blev både Diatta og Clinton Mata udvist, men Club Brugge kørte alligevel de det uafgjorte resultat hjem.
Club Brugge har tre point, mens Galatasaray har to point. Belgierne møder Real Madrid, mens tyrkerne møder PSG i sidste runde.
Læs også:Spansk Europa- og verdensmester frifundet i skattesag
Læs også:'AC'-konkurrent tæt på at være tilbage for Chelsea
Læs også:Jacob Bruun Larsen misser Barcelona-brag