Den første Champions League-finale blev spillet den 26. maj 1993 på Olympiastadion i München. Marseille vandt 1-0 over Milan i en finale, der spillemæssigt ikke var fænomenal. Blandt turneringens efterfølgende 24 finaler har der imidlertid været en lang række uforglemmelige opgør. Tipsbladet.dk rangerer i denne artikel de ti bedste finaler i Champions League.
Herunder kan du se top 10-listen over de bedste Champions League-finaler:
10. Barcelona - Arsenal 2-1 (2006)
Spanierne vandt turneringen for anden gang i klubbens historie, da Arsenal blev besejret med 2-1 på Stade de France i Paris. Arséne Wengers Wengers mandskab fik en rædselsfuld indledning på kampen, da målmand Jens Lehmann blev præsenteret for et direkte rødt kort efter 18 minutter.
Arsenal, nu med blot ti mand, kom alligevel foran otte minutter før pausen, da Sol Campbell steg til vejrs og headede et frispark ind bag Victor Valdés. Barcelona-træner Frank Rijkaard sendte i anden halvleg Henrik Larsson på banen i stedet for Mark van Bommel for at jagte en udligning, men satsningen gav også plads til Arsenal-chancer. Både Thierry Henry, Aleksandr Hleb og Fredrik Ljungbjerg havde muligheder for at gøre det til 2-0.
I stedet udlignede Samuel Et'o i det 76. minut, inden backen Juliano Belletti fire minutter senere scorede sejrsmålet på Henrik Larsson oplæg.
9. Real Madrid - Liverpool 3-1 (2018)
Finalen på det Olympiske Stadion i Kijev bød på et af de mest legendariske mål nogensinde i en Champions League-finale, da Gareth Bale to minutter efter sin indskiftning saksesparkede bolden i nettet til 2-1.
Indtil da havde der været tale om en lige kamp, til trods for skaden til Mohamed Salah. Udover saksesparket vil finalen altid blive husket for Loris Karius' to fæle drop, der kostede Liverpool chancen for at løfte trofæet. Jürgen Klopp tabte dermed sin anden Champions League-finale efter nederlaget til Bayern München i 2013 som Dortmund-træner.
Med sejren over Liverpool vandt Real Madrid på historisk vis Champions League for tredje sæson i træk, hvilket ikke gjorde finalen mindre historisk.
8. Manchester United - Chelsea 1-1 (2008)
To engelske klubber bragede sammen i finalen på Luzjniki Stadion i Moskva, og det blev en lang og nervepirrende aften for begge holds fans. Efter 120 minutters fodbold var stillingen uafgjort 1-1, og de to hold skulle derfor ud i straffesparkskonkurrence for at afgøre finalen.
Hele 14 straffespark skulle der tilmed til, før United-spilerne kunne juble efter Nicolas Anelkas misbrugte forsøg. Inden da havde Chelsea-anfører John Terry haft muligheden for at afgøre det hele til London-klubbens fordel, men kaptajnen gled og ramte i stedet stolpen.
Frank Lampard havde ellers bragt Avram Grants hold tilbage i kampen med sin scoring lige før pausen, efter at Cristiano Ronaldo havde headet Manchester United i front efter 26 minutter.
7. Barcelona - Manchester United 3-1 (2011)
Det var et Barcelona-hold, der var på toppen af sin tiki-taka-æra, der den 28. maj 2011 slog Alex Fergusons mandskab i en finale for anden gang på tre sæsoner, denne gang på Wembley.
Manchester United fik ellers svaret hurtigt igen på Pedros føringsmål efter 27 minutter, da Wayne Rooney otte minutter efter brugte Ryan Giggs som opspilsstation, inden angriberen bankede bolden i netmaskerne til 1-1.
I anden halvleg lod englænderne dog Lionel Messi få for meget plads, og det udnyttede argentineren til at banke bolden fladt ind bag Edwin van der Sar. Med tyve minutter igen lukkede David Villa så kampen, da han på fornem vis sparkede bolden op i krogen.
6. Dortmund - Juventus 3-1 (1997)
Juventus var forsvarende mestre efter finalesejren over Ajax i 1995/96-sæsonen. Det skulle dog ikke lykkes italienerne at blive den første klub, der genvandt titlen.
To gange inden for fem minutter i første halvleg kom Karl-Heinz Riedle nemlig først på indlæg, og det betød, at Dortmund gik til pause med en 2-0-føring i finalen på Olympiastadion i München.
Juventus' Zinedine Zidane blev kampen igennem holdt i kort snor af skotske Paul Lambert, men det lykkedes indskiftede Alessandro Del Piero at reducere på et genialt hælmål med tyve minutter igen.
Desværre for italienerne lukkede indskiftede Lars Ricken kort efter finalen med sin første boldberøring, da han på overlegen vis løftede bolden over Angelo Peruzzi.
5. Real Madrid - Atlético Madrid 4-1 (2014)
For første gang nogensinde mødtes to klubber fra samme by i en Champions League-finale, da Real Madrid og Atlético Madrid tørnede sammen på Estádio da Luz i Lissabon den 24. maj 2014.
Diego Simeones mandskab var ugen forinden blevet spanske mestre, og de rød-og-hvid-stribede kom også foran i finalen, da Iker Casillas begik et drop på Diego Godíns hovedstød efter 36 minutter. Det så længe ud til at blive en historisk aften for Atlético Madrid, men i det 93. minut steg Sergio Ramos til vejrs på et hjørnespark og sikrede forlænget spilletid til Carlo Ancelottis mandskab.
Kampen fandt sin afgørelse efter 110 minutter, da Gareth Bale headede Real Madrid på 2-1. Atlético Madrid-spillerne var tydeligvis drænede for energi, og Marcelo fik med to minutter tilbage af den forlængede spilletid lov til at løbe direkte gennem forsvaret og score til 3-1, inden Cristiano Ronaldo i overtiden scorede til 4-1 på et straffespark.
4. Milan - Barcelona 4-0 (1994)
Johan Cruyffs Dream Team var favoritter til at løfte pokalen på det Olympiske Stadion i Athen, men katalanerne tabte finalen mod Fabio Capellos AC Milan med hele 4-0.
Barcelona stillede ellers med stjerner som Romário, Stoichkov, Guardiola og Koeman, men spanierne var allerede ved pausen nede med to mål efter Daniele Massaros to scoringer. I anden halvleg udnyttede Dejan Savicevic en grim forsvarsfejl, da han på fornem vis lobbede bolden over Zubizareta i Barcelona-målet.
Franskmanden Marcel Desailly fuldbyrdede ydmygelsen, da han efter 58 minutter brød igennem det spanske forsvar, inden han afsluttede klinisk til slutstillingen 4-0.
3. Real Madrid - Bayer Leverkusen 2-1 (2002)
Champions League-finalen på Hampden Park i Glasgow den 15. maj 2002 blev en af de mest legendariske af slagsen. Tyskerne havde slået Manchester United ude i semifinalen og stillede op med stjerner som Michael Ballack, Lucio og Bernd Schneider.
Klaus Toppmöllers tropper fik dog en elendig start, da Raúl kom først på et langt indkast fra Roberto Carlos efter otte minutter. Brasilianske Lucio headede dog udligningen i nettet blot fem minutter efter.
Kampen på Hampden Park vil dog altid blive husket for Zinedine Zidanes fænomenale sejrsmål kort før pausen, hvor franskmanden helflugtede et højt indlæg fra Roberto Carlos op i krogen fra kanten af feltet.
Spaniernes målmand, César, måtte efter 68 minutter udgå med en skade, og 21-årige Iker Casillas blev derfor sendt i aktion til en intens afslutning. Den unge målmand blev en helt i den spanske hovedstad, da han med flere vigtige redninger var med til at sikre Real Madrid klubbens niende trofæ i turneringen.
2. Manchester United - Bayern München 2-1 (1999)
Finalen på Nou Camp i 1999 tegnede ikke til at blive en af de absolut mest legendariske finaler nogensinde, da stadionuret rundede 90 minutter. Bayern München var på dette tidspunkt foran med 1-0 efter Mario Baslers frisparksscoring efter seks minutter. Legendarisk blev finalen dog.
Tyskerne havde haft flere chancer undervejs til at lukke kampen. Mehmet Scholl havde måttet se sit forsøg ramme stolpen og ryge tilbage i Peter Schmeichels hænder, mens Carsten Jancker havde et saksesparksforsøg, der ramte overliggeren.
Netop da tillægstiden begyndte, fik Manchester United et hjørnespark. Peter Schmeichel gik med op, men David Beckhams hjørnespark røg henover danskeren. Dwight Yorke fik sendt bolden videre til Ryan Giggs, der fik afsluttet svagt. Teddy Sheringham kunne dog dreje den forfejlede afslutning det sidste stykke over stregen og udligne til 1-1. Tyskerne var lammede.
Blot 30 sekunder efter fik englænderne et nyt hjørnespark, og denne gang headede Sheringham Beckhams hjørnespark videre ind til Ole Gunnar Solskjær, som reagerede hurtigt og fik en lang tå på, således at bolden strøg op i nettaget. Nordmanden sikrede således Alex Fergusons mandskab en uforglemmelig treble.
1. Liverpool - AC Milan 3-3 (2005)
Det tegnede til at blive en grim ydmygelse for Rafa Benitez' mandskab på Atatürk Stadion i Istanbul den 25. maj 2005, da englænderne måtte til pause bagud med hele tre mål mod Carlo Ancelottis AC Milan.
Allerede i kampens første minut kunne Paolo Maldini heade italienerne i front, inden Hernán Crespo i det 39. og 45. minut øgede til 2-0 og 3-0. Hvis der var nogen seere, der valgte at slukke for fjernsynet på dette tidspunkt, kom de dog med sikkerhed til at fortryde det. På seks suveræne minutter i anden halvleg lykkedes det nemlig Liverpool at komme tilbage fra 0-3 til 3-3 på scoringer af Steven Gerrard, Vladimir Smicer og Xabi Alonso.
Jon Dahl Tomasson blev sendt i aktion for AC Milan og havde muligheden for at score til 4-3, men kampen endte uafgjort og skulle derfor afgøres på straffesparkskonkurrence. I Liverpool-målet nærmest dansede Jerzy Dudek rundt på stregen for at psyke de italienske skytter, og det hjalp tilsyneladende, for både Serginho, Pirlo og Sjevtjenko brændte deres forsøg fra ellevemeterpletten.
Liverpools fænomenale comeback endte dermed med en historisk triumf i Istanbul, mens italienerne nærmest ikke kunne tro deres egne øjne.
