Fra 2024 og frem vil UEFA og storklubberne i Europa gerne have et nyt format for Champions League - Tipsbladet kunne torsdag afsløre, hvordan de danske klubbers helt nye vej ind i verdens fornemste klubturnering kan se ud.
Diskussionen er ikke ny, da der ved stort set hver forhandling om Champions League er forslag om nye modeller.
Denne gang er UEFA, og storklubbernes, plan en såkaldt schweizisk model, et turneringssystem, hvor alle holdene konkurrerer mod hinanden, i dette tilfælde i en liga med 32 hold i stedet for den klassiske model med 8 puljer med 4 hold i hver.
Klubberne skal spille 10 eller 12 kampe i stedet for de nuværende 6 i gruppespillet.
Seedningen består, så man får modstandere nogenlunde jævnt fordelt ud på seedningslag 1 til 4, som også er det, man inddeler CL-puljer efter i dag. Dog slipper de otte topseedede hold med kun to kampe mod de nederst seedede hold, hvilket ganske vist ikke er helt så sportsligt attraktivt, men til gengæld er det økonomisk attraktivt for de store hold med færre kampe mod hold af FC Midtjyllands kaliber.
Efter 10 eller 12 kampe går de 8 hold med flest point videre til ottendedelsfinalerne, som vi kender dem i dag, mens de 16 efterfølgende hold spiller playoff om de sidste 8 billetter.
(Grafikken stammer fra Tipsbladets trykte udgave fredag 11. december)
Det er vigtigt at huske på, at modellen stadig debatteres og forhandles intenst. Der er ingen garanti for, Champions League kommer til at se sådan her ud, eller for hvordan man præcist kvalificerer sig til turneringen, ej heller for hvordan pengene skal fordeles.
Antallet af hold kan også ændres, eksempelvis kan Champions League og Europa League blive udvidet til 36 hold (Europa League går fra 48 til 32 hold fra sommeren 2021).
Der ligger en plan om, at der i udvalgte uger kun skal spilles Champions League-kampe tirsdag, onsdag og torsdag, hvilket går op, fordi der vil være færre grundspilskampe i Europa League og Conference League. Det vil give flere unikke kamptidspunkter og betydeligt flere penge i kassen at kunne spille sådanne 'Champions League-uger', og på sigt kan det også medvirke til, at kampe i sådanne runder kunne placeres i storbyer på andre kontinenter, for eksempel i attraktive markeder i USA, Kina og Mellemøsten.
Adgang
Hvordan kvalificerer man sig til Champions League fra 2024?
Klubberne og UEFA forhandler om en række modeller og tiltag, og de er ikke tæt på at være på plads endnu.
Storklubberne forsøger at få trumfet igennem, at en topplacering i gruppespillet sikrer, at man er med i turneringen igen i sæsonen efter.
Storklubberne og UEFA har også overvejet, om ét, to eller tre hold, der via deres nationale ligaer kvalificerer sig til Europa League eller Conference League, i stedet får en plads i Champions League. Disse bonuspladser i Champions League skal i så fald gå til de klubber, der har flest koefficientpoint på UEFA's rangliste.
Læs også:Paris Saint-Germain i dialog med superstjerner
Både de europæiske ligaer og klubberne på mellemniveau er imod denne model.
FC København har lagt navn til en potentiel model, der lægger ekstra vægt på klubkoefficienten. I den kan der godt blive tale om, at klubber med høj koefficient på UEFA-ranglisten får en plads i gruppespillet eller en forlomme i kvalifikationen, men man kan ikke 'hoppe' en turnering op, for eksempel fra Conference League til Europa League eller Europa League til Champions League.
Der venter store slagsmål omkring adgangen til turneringerne, og det skal blive interessant at se, hvor stærk modstanden mod storklubbernes ønsker reelt er.
Indtægter
Coronavirussen får alt til at visne, ikke sandt?
I store dele af verden er svaret ja, men i europæisk fodbold er forventningerne til økonomien fortsat enorme.
I den aktuelle periode fra 2018 til 2021 for Champions League og Europa League blev der lavet aftaler for omkring 24 milliarder kroner i medieindtægter og sponsorindtægter.
For perioden 2021 til 2024 er forventningen, at man trods coronavirussens torpedering af verdensøkonomien når op omkring 26 milliarder kroner.
Og får UEFA og klubberne gennemført den planlagte reform af Champions League og Europa League fra 2024, tror de, at de ekstra kampe og mulighederne for at lægge kampe på attraktive tidspunkter kan skubbe indtægterne op i niveauet 37 til 45 milliarder kroner for perioden 2024 til 2027.
Et af de helt store spørgsmål er, hvordan de penge så skal fordeles.
I de seneste år har storklubberne fra de største lande taget en større del af kagen end tidligere, og frygten blandt ligaer og klubber på mellemniveau er, at storklubberne forsøger samme manøvre.
Fordelingen af indtægter for perioden 2021-2024 er ikke på plads endnu, og her har storklubberne forsøgt at spise de mindre klubber af med, at Europa League og den ny Conference League skal deles om cirka 5,5 milliarder kroner, mens Champions League og dermed de allerstørste klubber skulle have de resterende 20 milliarder kroner.
Den fordeling er de mindre klubber ikke gået med til, og perioden 2021-2024 skal givetvis forhandles i hus, før en aftale for 2024 til 2027 kan blive strikket sammen.
Conference League
Skal også efter planen spilles i det nye turneringsformat.
Læs også:Medie: Flere storklubber jagter FCM-profil
Conference League er ikke nær så økonomisk attraktiv som de to øvrige turneringer, så det virker sandsynligt, at man ender på at spille omkring seks kampe i grundspillet.
Præcis som det gælder med Europa League, er forhandlingerne om Conference League ikke nær så fremskredne som med Champions League.
Fordele og Ulemper
Tipsbladet har set nærmere på, hvad de potentielle fordele og ulemper er ved det nye turneringsformat.
Potentielle fordele:
- Eksperter har flere gange foreslået lignende formater. I teorien skal formatet give flere kampe med noget på spil sammenlignet med i dag, især i de sidste spillerunder.
- Flere kampe vil give langt flere tv- og sponsormilliarder til både deltagerholdene og solidaritets-betalinger til de nationale ligaer.
- Storklubberne føler, at modellen giver større sikkerhed og stabilitet og flere attraktive kampe. Storklubberne håber på, at de ikke skal svede i april og maj for, om man spiller Champions League igen til september, hvis de slutter i Top 8, men den model er mellemklubberne og de nationale ligaer ikke med på i første omgang
Potentielle ulemper:
- Denne kraftigt udvidede Champions League vil for alvor flytte fokus væk fra selv nogle af de største nationale ligaer i Europa. Vil storklubber nedprioritere turneringerne hjemme i England og Italien, blandt andet med de massive ekstra indtægter fra Champions League?
- Selvom intet er sikkert endnu, tyder meget på, at storklubberne igen forsøger at sikre sig selv en endnu større procentdel af indtægterne.
- Weekendkampe (tre spillerunder) er blandt overvejelserne, og tidligere har UEFA haft planer i skuffen, hvor man lægger kampe eller hele spillerunder i en række storbyer uden for Europa. Sidstnævnte bliver næppe til noget i første omgang, da det vil være endnu en stor omvæltning oveni en fundamental forandringerne af turneringen, men weekendkampene kæmpes der angiveligt om i disse dage.
Du kan læse meget mere på den europæiske revolution i Tipsbladet, som er på gaden i dag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet.
