FC Midtjylland fik hevet en 1-0-sejr hjem lørdag aften mod Randers, hvor Bozhidar Kraev blev matchvinder. Dermed har de fået lagt det sidste bump på vejen bag sig, inden den afgørende Champions League-kvalifikationskamp mod Slavia Prag på onsdag.
Her endte den første kamp 0-0 i Tjekkiet, og dermed er det meget åbent, inden opgøret i Herning, hvor midtjyderne altså kan sikre sig adgang til deres første gruppespil i Champions League nogensinde.
Det kommer dog til at handle om, at der er medvind til FCM. Det fortæller klubbens anfører Erik Sviatchenko i et interview med TV3+.
Læs også:Jesper Hansen efter sejren over Randers: Marginalerne var på vores side
- Når det gælder om at komme ind i Champions League, så er det de små marginaler. Vi kommer til at gøre alt for at finde dem og være i vores bedste 'mode'. Men det bliver tæt, og det er et stærkt mandskab, som selvfølgelig bliver svær at overkomme. Men vi har selvtillid, og vi skal gøre det denne gang, siger han og fortsætter:
- Med den korte historik, som vi har i denne kvalifikationsturnering, så har vi holdt nullet i alle kampene. Det giver noget til hele holdet og en selvtillid forud for kampe, hvor det kan tippe til begge sider, lyder det fra Erik Sviatchenko.
Han fortæller endvidere, at det vil være helt vanvittigt, hvis det lykkes for FC Midtjylland at komme med.
Læs også:Vito Mistrati: Latterligt at stå her uden point
- Det er magisk. Især det med den her Champions League-hymne. Det er nok det, som flest forbinder med turneringen, når man hører det. Og så det med, at man kan få lov til at gøre det med en klub, som har kæmpet for at opnå store resultater. Det er lykkes langt henad vejen, men det er det her, som vi virkelig gerne vil prøve, fastslår FCM-anføreren.
Kampen mellem FC Midtjylland og Slavia Prag spilles onsdag klokken 21, og den sendes direkte på TV3+.
Læs også:Hurtig Kraev-kasse var nok for FCM: Sender tre point til heden
Læs også:Bedst og værst: Pione Sisto viste genialiteter i glimt
Læs også:Morten Duncan om kritik af FCM-offensiven: Man skal huske helheden