Når der har været danske hold med i Champions League, så har det været med massevis af tilskuere på lægterne. Sådan er det ikke i denne sæson grundet coronakrisen, og det rammer FC Midtjylland.
De tomme tribuner betyder nemlig også, at de går glip af store potentielle indtægter, som de altså ikke kommer til at se noget til. Interessen for den kommende kamp mod Liverpool har ellers været stor, fortæller FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein.
Læs også:Brøndby-boss undrer sig: Indsender klage over udvisning
- Vi kunne have fyldt Parken. Vi kunne have solgt så mange billetter, som vi overhovedet kunne skaffe. Alle har skrevet til mig. Uanset om det så var min første kæreste. Hun spurgte, om jeg ikke kunne huske, at vi havde været kærester. Hun ville gerne have biletter. Og alle mulige andre, siger han og fortsætter:
- Alle synes, at det er sindssygt spændende, så det er rigtig mange millioner, vi mister i indtægter på den her kamp, så det gør ondt på det midtjyske hjerte, at vi mister det. Men selvfølgelig er sundheden det vigtigste, men derfor kunne man godt have ønsket, at der kom lidt flere ind til sådan en kamp.
Læs også:Bedst og værst: Giftige Links drev gæk med Brøndby
Endvidere peger FCM-direktøren på, at der går hårdt efter en sejr over Liverpool. Hvis det bliver til tre point, så ryger der nemlig 20 millioner kroner i kassen hos de danske mestre.
Opgøret på MCH Arena spilles onsdag klokken 18.55, og den bliver sendt direkte på TV3+.
Læs også:Horsens-forsvarer har overlevelsesplan: Rivaler har vist svaghedstegn
Læs også:Carsten V. Jensen overvejer Frederiksen-forlængelse: Svært at lade være
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Jess Thorup er ved at sætte sit præg på FCK