Den 18-årige brasilianer Rodrygo var den store oplevelse, da Real Madrid bankede Galatasaray i Champions League onsdag aften, og han skulle blot bruge syv minutter på at blive dobbelt målscorer i kampen og endte med et hattrick
Dermed skrev han sig ind i klubbens historiebøger, da han formåede at score to mål i én Champions League-kamp hurtigere end nogen anden Real Madrid-spiller nogensinde.
Læs også:Mauro Icardi sender Paris Saint-Germain videre i Champions League
Alt i alt var det en sand drømmeaften for Rodrygo.
- Det er en drøm, der går i opfyldelse at høre Bernabeu synge mit navn. Jeg er glad, og det er en fantastisk aften. Men jeg må være rolig og være afslappet. Alt går meget hurtigere end forventet, da jeg ankom [til Real Madrid]. Men jeg prøver at forblive rolig og fortsætte med at arbejde hver dag, siger Rodrygo til Marca.
Læs også:Real Madrid ydmygede Galatasaray med tenniscifre
Foruden et hattrick noterede Rodrygo sig for en assist, da han lagde op til Karim Benzemas første scoring, og den unge brasilianer nyder samarbejdet med den erfarne franskmand:
- Karim gør alt lettere. Han er en fantastisk spiller, og jeg er meget glad for at spille sammen med ham, siger Rodrygo.
Se alle målene fra kampen i videoen øverst i artiklen.
Læs også:Onsdagens rygtebørs: Massiv interesse for purung brasilianer
Læs også:Ekspert uenig i kontroversiel dom: Jeg forstår det virkelig ikke