Rygter er en integreret del af fodboldens verden, og det gælder ikke kun transferrygter.
En række spanske medier har omtalt, at Real Madrids stjernekeeper Thibaut Courtois blev ramt af et angstanfald i Champions League-kampen mod Club Brugge den 1. oktober. Courtois indkasserede to mål mod sine landsmænd i første halvleg og blev skfitet ud i pausen, og årsagen var ifølge flere medier et angstanfald.
Siden er det kommet frem, at målmanden i virkeligheden led af et voldsomt maveonde, og at det derfor var at foretrække, at Courtois var i nærheden af et toilet.
Læs også:Spurs-legende advarer Eriksen: Selv Hazard har haft problemer i Real Madrid
Real Madrid-spilleren er meget utilfreds med skriverierne om et angstanfald.
- Jeg har overhovedet ikke haft noget angstanfald, og lad være med at sprede den slags vrøvl. Angstanfald er et stort problem for mange mennesker, som lider af det, og sådanne historier vidner om mangel på respekt for mig som spiller og ikke mindst de mennesker, der virkelig lider, siger Thibaut Courtois til AS.
Målmanden fortæller, at han så småt er ved at komme til hægterne igen oven på sit maveonde, men at han har tabt en del kilo. Torsdag vogtede han målet for det belgiske landshold og havde ikke meget at lave i 9-0-sejren over San Marino.
Læs også:Real Madrid slikker sig om munden: Kan få Eriksen til spotpris
Med sejren kvalificerede Belgien sig som den første nation til EM 2020.
Læs også:Torsdagens rygtebørs: Midtbanestjerner på vej til Serie A
Læs også:Lyon-præsident afslører: Mourinho er tæt på at tage nyt job
Læs også:Skuffet Ishøj-boss: Har ikke set skyggen af Nicki Bille i tre uger