FC Midtjylland fik mandag middag en hård lodtrækning til Champions League-kvalifikationen, da de fik de schweiziske mestre fra Young Boys som modstander. Det er på papiret en af de hårdeste, men det tager Brian Priske med ro.
Det gør han klart i et interview på FC Midtjyllands officielle hjemmeside.
Læs også:FCM-keeper om Young Boys: Måske det sværeste hold, vi kunne få
- Jeg er fint tilfreds med lodtrækningen. Selvfølgelig er Young Boys en stærk modstander, men alle fem mulige modstandere ville være svære at spille mod. Vi skal være gode. Det er der ingen tvivl om, men jeg tror på vores chance, lyder det fra Brian Priske.
Endvidere peger han på, at det nu handler om at gøre holdet klar til de 90 minutter, som kampen kommer til at vare. Da FCM blev trukket først har de hjemmebanen mod schweizerne, og det kan Priske godt se en lille fordel i.
Læs også:Lodtrækning: AGF er favoritter - FCK fik sværest mulig lodtrækning
- Det er klart, at det ikke er det samme, når kampen spilles uden tilskuere, men det er rart, at vi spiller hjemme i trykke og vante rammer. Det er forhold, vi kender, og så slipper vi for at rejse, siger Priske.
Kampen mellem FC Midtjylland og Young Boys spilles onsdag 16. september, og den begynder klokken 20.30.
Læs også:FCM-sportschef: Godt vi slipper for kunstgræs
Læs også:FCM fik svær lodtrækning: Får besøg af de schweiziske mestre