Portræt: FCK skal passe på Kalou

I livet er det som oftest umuligt at omgøre store beslutninger, når de først er truffet. Og når man som Salomon Armand Magloire Kalou har spillet 50 landskampe for Elfenbenskysten, 251 kampe for Chelsea, scoret langt over 100 mål som offensiv midtbanespiller før sin 27 års fødselsdag og vundet Premier League, Champions League og fire FA Cup-finaler, så er der måske heller ikke så meget, man ville gøre om.

Men i Salomon Kalous tilfælde kunne fodboldlivet have udviklet sig markant anderledes, og måske endnu bedre, hvis et par beslutninger i de første år som professionel var faldet bare lidt anderledes ud.7. juli i år blev Salomon Kalou Lille-spiller, men allerede i 2003 havde ivorianeren chancen for at rykke til Ligue 1. Det var den legendariske træner Guy Roux, der i sin 43. sæson som cheftræner for Auxerre ville hente den dengang 17-årige Salomon til det centrale Frankrig, hvor Roux netop havde overtalt Salomons storebror Bonaventure til at fortsætte sin karriere efter seks år med succes i Feyenoord. Men lillebror Salomon valgte hollandsk fodbold.

“Han var til prøvetræning i Excelsior og spillede så vidt jeg husker det første halve år på andetholdet i Feyenoord, før han blev udlejet et halvt år til Excelsior. Jeg tror faktisk, det var samme dag, han tog til Excelsior, og jeg kom tilbage til Feyenoord. Et halvt år senere spillede vi så sammen i Feyenoord,” fortæller FC Nordsjællands landsholdsback Patrick Mtiliga, der var tilknyttet Feyenoord mellem 1999 og 2006.

“Han havde ingen problemer med at falde til i Holland. Hans storebror Bonaventure havde banet vejen for ham og var et stort navn i Feyenoord. Bonaventure havde udråbt Salomon til et endnu større talent end ham selv, og klubben blev glad for Salomon, der fra starten af havde et stort netværk på grund af sin bror,” siger Patrick Mtiliga til Tipsbladet.

Den senere hollandske landstræner Bert van Marwijk var Salomon Kalous træner det første år, og derefter havde Kalou og Feyenoord Ruud Gullit som cheftræner i et år, hvilket rystede en masse mål – Kalou scorede 20 af 90 Feyenoord-mål i Æresdivisionen – og en skuffende fjerdeplads af sig. Så var det Erwin Koemans tur til at være cheftræner i Kalous sidste år i hollandsk fodbold, og de skiftende trænere var ifølge Mtiliga ikke nødvendigvis en fordel for Salomon Kalou.

“Også dengang var han en dygtig og meget udfordrende og uforudsigelig spiller. Han kan være lidt svingende, fordi han spiller på sin intuition. Det er både hans styrke og svaghed. Han kan tage to-tre mand, når han er oppe i fart, det er svært at forsvare mod. Men han kan have svært ved at passe ind på et hold, hvor taktik og det holdmæssige betyder meget,” siger Patrick Mtiliga.

“Jeg synes ikke, han fik det helt store gennembrud i forhold til det potentiale, han havde. Han kunne have nået endnu mere. Det var tydeligt at se, at han var et kæmpe talent,” siger Patrick Mtiliga.

Det gik dog så godt, at Kalou blev kåret til årets talent i den hollandske liga i 2005, og den hollandske landstræner Marco van Basten støttede op om Kalous ansøgning om at få hollandsk statsborgerskab, en ansøgning Kalou allerede havde taget hul på i 2004. Kynikerne påpegede – med en vis ret – at Kalous ansøgning om at blive hollænder havde lige så meget at gøre med fodboldspillerens forsøg på at få et eftertragtet EU-pas, der ville gøre det langt lettere for storklubber over hele Europa at hente Kalou. Den mening delte den hollandske integrationsminister Rita Verdonk, der ikke syntes, at Kalous og fodboldforbundets angivelse af VM 2006-deltagelse for Holland som motivation for et statsborgerskab var nok til at give Kalou et hollandsk pas. Kalou dumpede også en indfødsret-prøve i efteråret 2005, og i foråret valgte Kalou at søge væk fra Feyenoord og Holland efter den megen opmærksomhed om hans statsborgerskab.

Skiftende managere – skiftende tiltro

Da Holland og Elfenbenskysten mødtes ved VM i Tyskland i 2006, havde Salomon Kalou allerede skrevet under på en aftale med Chelsea, og i foråret 2007 valgte Kalou endelig at sige ja til at spille for Elfenbenskysten.

“Den første gang [første arbejdsdag i Chelsea] var så spændende, at jeg tog et kamera med, fordi jeg ville have et billede med mig selv og hver og en af mine nye holdkammerater. Det var som en drøm på den tid, og jeg ville ikke vågne op til, at det ikke var virkelighed. Når du pludselig befinder dig på samme bane som Ballack og Drogba, så var det svært ikke at føle sig som en stille, ung fyr,” sagde Salomon Kalou i 2008 i et interview med avisen Evening Standard. I 2008 ville Luis Felipe Scolari under det første store genopretningsforsøg i Chelsea ikke rigtig bruge ivorianeren, der kom på Scolaris dårlige side ved at spille OL i Beijing for Elfenbenskysten. Han fandt formen igen i nogle måneder under Carlo Ancelotti i forbindelse med en kontraktforlængelse i efteråret 2009, men det var som om, Salomon Kalou aldrig for alvor fandt sig til rette i London-klubben. Han løb i for mange offsides, havde for ofte ikke blikket for den rette aflevering eller afslutning i den hektiske Premier League, og i 2011 røg han igen udenfor med købet af Fernando Torres i januar og især med ansættelsen af Andre Villas-Boas, der ikke kunne bruge den flagrende ivorianer.

Han blev skiftet ind i de sidste minutter af Chelseas 2-0 sejr i Parken i februar 2011 i stedet for den dobbelte målscorer Nicolas Anelka, og han fik en renæssance i det forgangne forår med Roberto di Matteo som manager og en startplads i Champions League-triumfen i München. Men Kalou ville ikke forlænge kontrakten, da han havde muligheden, og så opsnappede Lille ham for næsen af Schalke, Liverpool og angiveligt også Arsenal.

“Chelsea var godt for mig, men at jeg ikke spillede regelmæssigt var en afgørende faktor. I Lille bliver jeg en af nøglespillerne på holdet, så der bliver det anderledes. Der kan jeg vise mit sande talent, tror jeg,” sagde Salomon Kalou til Sky Sports i slutningen af juli.”

Hvis vi ikke havde et projekt med store ambitioner og de sportslige præstationer, vi har haft i de seneste sæsoner, så tror jeg ikke, at spillere som Martin [landsholdsspilleren Marvin Martin, købt i Sochaux for 75 millioner kroner] og Kalou havde været interesserede. Salomon er den type spiller, som Rudi [Garcia, cheftræner i Lille] elsker,” siger Lilles præsident og administrerende direktør Michel Seydoux til L’Equipe.

Kalou har været i startopstillingen for Lille fra første dag som afløser for Eden Hazard, der røg den modsatte vej til Chelsea for 300 millioner kroner. Og han bliver en håndfuld for FC Københavns backs på tirsdag i Rudi Garcias fodboldfilosofi, der dikterer hyppige sideskift med kollegaen på den modsatte fløj, Dimitri Payet, og stor frihed til at udfordre og skubbe højt op i banen.

“Han er startet meget stærkt i Lille, så indtil videre passer han perfekt,” siger spilleragenten Mikkel Beck, der har en fortid som spiller i og indgående kendskab til Lille.

Frankrigs FC Barcelona

I Parken er FC København vant til at blive behandlet med respekt af modstanderne, og optimismen begynder så småt igen at boble på Østerbro med den forbedrede gejst og større frækhed, som især den offensive del af holdet har fået efter ansættelsen af den rutinerede alfa-han Ariël Jacobs som cheftræner. Men den defensive organisation og centrale midtbane er stadig et godt stykke fra det skyhøje niveau, Mikael Antonsson, Mathias Jørgensen, William Kvist og Claudemir stod for i FC Københavns magiske 2010/2011-sæson, og selv om meget uventet kan ske i løbet af 180 til 210 minutters kvalbold til millionerne i Champions League, ligner Lille en næsten uoverkommelig modstander for københavnerne.

Midtstopperparret Aurelien Chedjou og Marko Basa har spillet sammen, siden Rudi Garcia hentede sidstnævnte for et år siden i Lokomotiv Moskva, og de er særdeles dygtige stoppere, der er vant til at klare deres egne dueller uden så megen hjælp fra midtbanen, og som deltager selvsikkert i Lille meget boldbesiddende stil. Højre back og landsholdsspiller Mathieu Debuchy kommer meget med frem, mens Rudi Garcia på venstre back har en af europæisk fodbolds mest lovende talenter i Lucas Digne, der ifølge Lille-kenderen Mikkel Beck ligner en oplagt afløser for Patrice Evra.

Mod FCK bruger Garcia dog nok den ældre Franck Beria, der ligesom Chedjou har spillet for Lille i fem år. Lille bliver først et usædvanligt fransk hold længere fremme på banen. Her ligger to relativt små midtbanespillere, Rio Mavuba og Florent Balmont, der har spillet sammen i Lille i fire sæsoner og er opryddere med et særdeles godt pasnings-gen. De friholder i vid udstrækning de forreste fire, som måske ikke er videre kendte i Danmark ud over Salomon Kalou, men som hører til blandt fransk fodbolds ypperste individualister.

De to kantspillere Kalou og Dimitri Payet bytter ofte plads og kan dukke op overalt på modstanderens banehalvdel. Rudi Garcia lægger vægt på, at modstanderen ikke skal ane, hvem der skal dække de to mand på kanterne op, og de to vil i løbet af en sæson nå op på et betydeligt større antal scoringer, end mere traditionelle kanter, der holder sig til deres egen side, gør.

Inde foran i det, Lille selv kalder en 9½-rolle, ligger den franske landsholdsspiller Marvin Martin. Den rolle er central for Lille og kan minde om den trequartista-rolle, som Francesco Totti gjorde berømt i AS Roma i sine bedste sæsoner. Lille handlede meget hurtigt og betalte dyrt, da det stod klart, at Eden Hazard skulle til Chelsea, og derfor havde man allerede Martin plads 20. juni, så han var med i hele opstarten, og ikke mindst fordi store europæiske klubber som Arsenal var meget interesserede i 24-årige Martin. Endelig er det uvist, om Rudi Garcia vælger den lynhurtige og meget bevægelige Nolan Roux til opgaven i København, eller om vi får en gammel kending af dansk fodbold at se.

For Lille har en kampklar Tulio de Melo som alternativ til Roux, og brasilianeren, der var supersub for AaB i 2004/2005-sæsonen på en lejeaftale fra Atletico Mineiro, er blevet et monster i luftspillet.

“Lille kan sagtens finde på at spille, som de plejer i Parken. Det er faktisk det, der har gjort dem så gode i Frankrig, at de spiller deres spil, uanset om de er hjemme eller ude. Der er en grund til, at man i Frankrig kalder Lille for Frankrigs svar på FC Barcelona, for holdet har næsten altid bolden 60-70 procent af tiden. FCK skal virkelig tænke over, hvordan de tackler Lille, for de fire forreste er så hamrende dygtige og bliver ofte fremme. Det vil være meget farligt for FC København at lade de fire ligge fremme alene med forsvaret og få mand-mod-mand situationer, når Lille kommer i angreb,” siger Mikkel Beck.

Lilles formation 4-2-3-1: Landreau – Debuchy, Basa, Chedjou, Beria – Mavuba, Balmont – Kalou, Martin, Payet – Roux