Paul Pogba kan sænke FC København

Bragt i Tipsbladet 13. september

Selv om han kun er 20 år gammel, har kontroverserne fulgt franske Paul Pogba i flere år, men midtbanemanden er meget mere end mediesnak om ballade. Han er en fremragende fodboldspiller, som Manchester United har savnet, som har kæmpet sig til spilletid på en bomstærk Juventus-midtbane og som kan blive meget vanskelig at dæmme op for i Parken.

I Italien kalder de ham ”Il Polpo Paul,” og der er heller ikke nogen tvivl om, at den 190 centimeter høje Paul Pogba har lange fangarme i form af ben og fødder, der får raget rigtig meget til sig i nærkampene på den centrale midtbane. Men den 20-årige franskmand er meget mere end en blæksprutte.

Udover at være en løbestærk bolderobrer i samme stil som sit gamle forbillede Patrick Vieira har han for eksempel et knaldhårdt spark, styrke i luftspillet og så har han både et fantastisk blik for spillet og et touch, der gør, at han kan lægge fremadrettede afleveringer med præcision – eller som han en gang sagde til Manchester Uniteds hjemmeside, da han blev bedt om at beskrive sin største styrke som fodboldspiller:

”Der er ikke mange høje spillere, der er dygtige med deres fødder. Det synes jeg er min styrke.”

Men Paul Pogba udtaler sig ikke længere til den engelske mesters hjemmeside, selv om han med sine evner på midtbanen er lige, hvad United savner. For Sir Alex Ferguson ventede for længe med at give ham tillid og spilletid, så i sommeren 2012 skiftede han til Juventus, hvor han trods konkurrence fra den ultimative playmaker Andrea Pirlo, topscorer Arturo Vidal samt maratonmanden og den italienske landsholdsspiller Claudio Marchisio har fået masser af spilletid for den dobbelte Scudetto-vinder. Talentet var simpelt hen for stort til at blive holdt nede, og på Old Trafford må de ærgre sig over, at de ikke fik reageret på det noget før, efter et klubskifte forrige sommer der ikke gik helt stille af sig fra nogen af siderne, selv om det blot handlede om en forholdsvis uprøvet teenager.

Mandela vs. Ferguson
For Pogba er ikke bange for at sige, hvad han mener, og Sir Alex Ferguson var langt fra tilfreds med at miste et talent, der kunne have været den første boks-til-boks midtbanespiller af højeste kvalitet på Old Trafford siden Roy Keane.

”Vi har en ung knægt, Pogba, der ser rigtig lovende ud. Han har udviklet sig meget på ungdomsholdet, og vi er meget positive. Og hvad sker der, hvis vi holder ham tilbage? Så rejser han videre, for hans kontrakt udløber. Så vi bliver nødt til at give ham muligheden på førsteholdet, så vi kan se, hvad han kan. Men evnerne er store, plus at han både er stærk og atletisk,” sagde Ferguson tilbage i sommeren 2011 til manutd.com, da Pogba var 18 år og havde været i Manchester et par år efter en i øvrigt også ganske kontroversiel tilgang.

Dengang i 2009 var franske Le Havre rasende over at miste en spiller, som de sagde havde lovet at lave en kontrakt med dem, når han blev gammel nok, men hvor han i stedet skiftede til Manchester United. Le Havre-formand Jean-Pierre Louvel påstod også, at United havde givet midtbanemandens forældre hver 100.000 euro, mens moderen desuden skulle have fået et hus, hvilket den engelske klub nægtede, og der blev snakket om en sag i FIFA-regi. Det hele endte dog med at blive løst i mindelighed uden for systemet, så al den røg var for længst blæst væk, da der begyndte at åbne sig muligheder for den unge Pogba i Manchester.

Sir Alex holdt også, hvad han havde lovet, for han gav franskmanden et par chancer. Tre kampe i Premier League, tre kampe i Liga Cuppen og et Europa League-opgør mod Athletic Bilbao blev Pogba noteret for i 11/12-sæsonen, men han blev skiftet ind i alle kampene, og da det begyndte at stramme til i mesterskabskampen mod Manchester City, satsede Ferguson ikke på talentet. Han overtalte i stedet Paul Scholes til at tage en tørn mere efter en selvvalgt pension.

”Da jeg så Scholes kom tilbage, var en del af mig rigtig glad, for han er en legende, men jeg vidste også, at det så var slut for mig. Manageren ville have Scholes på banen, ikke mig, og så bestemte jeg mig for at forlade klubben. Måske fortryder Ferguson det, men jeg tænker ikke på Manchester United mere, og jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg forlod klubben,” som Pogba fortalte det til The Times i februar, mens han var endnu skarpere i France Football et par måneder senere:

”Jeg viste aldrig manglende respekt over for Sir Alex Ferguson. Tværtimod, for jeg sagde altid, hvad jeg mente, direkte til ham. Ferguson sagde, at der var masser af racisme i Italien, og at tilhængerne ikke var som i Premier League, men jeg sagde, at det ikke var noget problem for mig.”

”Mine holdkammerater gav mig kælenavnet Nelson Mandela, fordi jeg var imod Ferguson, men jeg ville også have sagt nej til Obama. Men Conte sagde til mig, at alder var ligegyldig, og at de bedste spillere ville spille,” sagde midtbanemanden efter det italienske mesterskab var blevet vundet med Juventus i maj, og før det U/20 VM i Tyrkiet der yderligere bekræftede, at Manchester United mistede en af fodboldverdenens største talenter, hvilket Ferguson dengang nu bare slog hen.

”Det er skuffende, og jeg synes ikke, han har vist os nogen respekt overhovedet. Men hvis de [Pogba og hans rådgivere] har tænkt sig at fortsætte på den måde, så er det nok bedre, at de gør det et andet sted end her,” sagde United-manageren til MUTV sommeren efter det tabte mesterskab og det tabte talent, der altså ikke forsvandt uden et lille smæk med døren.

Provokerende straffespark
Men det kunne han selvfølgelig også tillade sig, for han skiftede ikke til en ny bænk i et andet land. Han skiftede til masser af spilletid for Juventus, der nok havde en fantastisk midtbane, men også havde brug for afløsning til tider. Den leverede Pogba, og det gjorde han med en kvalitet, så Marchisio nogle gange blev rykket frem for at give plads til den unge franskmand med den sublime boldfornemmelse og de landvindende løb.

Og det forstår man, for ifølge hjemmesiden JuventiKnows leverede Pogba i begge ender af banen. Med 2,5 tacklinger, 1,5 bolderobringer og 1,8 clearinger pr. kamp dækkede han godt af for sit forsvar, mens 2,3 vundne luftdueller kun blev overgået af Giorgio Chiellini, og i offensiven stod han for 31 afleveringer med en scoringsmulighed til følge – uden det dog blev til nogen mål. Men så scorede han til gengæld selv fem, blandt andet to fantastiske langskud mod Udinese og et hovedstødsmål der gav sejren over Bologna i det 92. minut.

Helt uden problemer forløb den første Juventus-sæson nu heller ikke. I november blev han sat af, da han to gange var kommet for sent til træning, og da mesterskabet blev vundet mod Palermo, var Pogba ikke på banen til jubelen. Han var nemlig blevet vist ud med otte minutter igen, da han spyttede efter en modstander efter at have fået et slag i hovedet. Det gav tre spilledages karantæne, så Pogba var ikke med til sæsonens sidste kampe, mens han i øvrigt også havde karantæne fra landsholdet.

Han fik ellers opfyldt en stor drøm med debuten i marts mod Georgien, hvor han spillede fra start til slut for Les Bleus efter at have spillet tæt på 50 ungdomslandskampe for Frankrig, og det blev også til genvalg i kampen om førstepladsen i gruppe I mod Spanien hjemme på Stade de France. Her leverede Pogba en fremragende indsats på midtbanen, men med et kvarter igen tabte han tråden og fik to hurtige advarsler til et samlet rødt kort, hvorefter han forlod banen med et provokerende bifald mod den ungarske dommer Kassai, mens Spanien kørte en 1-0 sejr hjem.

Trods debuten på A-landsholdet havde han dog stadig en sidste opgave tilbage med de franske ungdomslandshold, nemlig U/20 VM i Tyrkiet, og det blev et triumftog for Pogba, der bestemt ikke virkede mærket af den delvise modgang henover foråret, for da den stod på afgørende straffesparkskonkurrence mod Uruguay i finalen, sparkede midtbanemanden det første på spektakulær, iskold og en smule provokerende vis. Han tog omkring 30 små skridt i tilløbet mod en forundret keeper, før han bankede den ind.

”Jeg har set, hvordan Messi sparker, jeg har kigget på Neymar, og så lagde jeg de to sammen og kom op med en Pogba,” som han sagde med et stort grin, da han i løbet af sommeren stillede op til online-videointerview med Juventus-tilhængere fra hele verden.

Så Frankrig vandt U/20-VM, og Pogba blev endda kåret til turneringens bedste spiller som en perfekt optakt til den nye sæson. Og her er franskmanden fortsat i samme spor med masser af godt spil og store ambitioner på egne vegne.

Pogba som vice-Pirlo
Allerede i maj måned fortalte han France Football, at han først ville være den bedste spiller på sin position, så den bedste spiller i Europa og til sidst i hele verden med magasinets Ballon d’Or som det ultimative mål.

”Hans fremskridt har været utrolige. Jeg har godt set, at han har sagt, at han vil være den bedste i verden. Det er jeg glad for, at han vil, for efter min mening kan han rent faktisk blive det,” som Juventus-træner Antonio Conte kommenterede de store ord via Sky Sport Italia.

Mere jordnær er den kommende sæson, som Pogba vurderer sådan her ifølge Tuttosport:

”Vi er stærkere end sidste år, både i Serie A og i Europa. Det første mål er at vinde mesterskabet for tredje år i træk, og så må vi se med Champions League. Hvad angår mig selv, så kommer jeg tilbage efter at have vundet VM, men jeg ved godt, at jeg skal blive ved med at arbejde og vokse i Juventus.”

”Selvfølgelig håber jeg at blive ved at spille og blive valgt,

 men det kan jeg kun gøre, hvis jeg bliver ved med at blive bedre. Jeg vil i hvert fald ikke være ked af det, hvis jeg får mulighed for at spille Pirlos position, hvilket jeg allerede har prøvet nogle gange,” sagde midtbanemanden.

Og selv om det er stor ambition at afløse den 34-årige Andreas Pirlo, så vender cheftræner Conte ikke det blinde øje til planen. Tværtimod.

”Pirlo er en mester, hvis ligemand ikke findes, og der er ingen spiller i Italien med hans karakteristika, hans blik for spillet og hans evne til at give ro til et hold. Men når det er sagt, så kan Pogba godt udfylde en rolle som vice-Pirlo. Det gjorde han allerede i sidste sæson, og hvis der bliver brug for det i denne, kan han skjule Andreas fravær, selv om de er to forskellige typer.”

”Paul er en moderne midtbanespiller, der kan spille alle centrale pladser på grund af sin fysik, sin form og sin evne til at angribe. Han er en komplet spiller, men også stadig en spiller med store muligheder for forbedring,” sagde Juventus-træneren til Football Italia.

Så der er fælles fodslag om fremtiden, hvis parterne vel at mærke kan blive enige om de kontraktforlængelser, der bliver snakket om i disse uger, selv om han har tre år tilbage af sin aktuelle aftale. Ifølge Sport Mediaset vil Juventus fordoble Pogbas løn, der skulle ligge på ganske beskedne en million euro (7,5 millioner kroner om året), men fra franskmandens lejr tales der om en fire-dobling, efter sensommeren bød på rygter om bud fra Arsenal og Real Madrid. For som midtbanemandens rådgiver Mino Raiola beskrev det til Sky Sport Italia med vanlig sans for de store ord:

”Hvis Gareth Bale er 120 millioner euro værd, så er Paul mindst det dobbelt værd. Pogba er som et maleri af Salvador Dali, og Mario Balotelli er Mona Lisa.”

Så fik Raiola også lige vendt en anden klient i skyndingen, men efter sin første sæson hos Juventus er det faktisk ikke helt skævt at nævne Paul Pogba og Mario Balotelli i samme sætning. For de to store, karismatiske og ganske kontroversielle talenter kan begge blive blandt de allerbedste overhovedet, hvis udviklingen fortsætter.

I første omgang gælder det dog for Pogba om at få spilletid i Parken, når Juventus skal op imod FC København. I sidste sæson fik han kun en Champions League-kamp fra start, men sådan som foråret udviklede sig for den unge franskmand, kan det nemt blive til meget mere i denne omgang.