Selv om Erling Haaland har scoret mål i bunkevis hos Manchester City i denne sæson, så har han været særdeles omdiskuteret.
Faktisk mener flere fodboldtænkere, at nordmandens indtog er medvirkende til, at Manchester City halter efter Arsenal i Premier League.
Det er dog for tidligt at fælde dom, mener den tidligere fodboldspiller Mikkel Bischoff, der er ekspertkommentator hos Discovery. Haaland skal nemlig først i foråret for alvor vise, hvorfor klubben brugte et hav af millioner på ham.
– City er ikke blevet et bedre fodboldhold af, at Haaland er kommet til. Over en hel sæson er det ikke ham, der gør forskellen for, om klubben vinder Premier League, men i Champions League kan han til gengæld blive nøglen, siger Bischoff.
Manchester City har vundet fire af de seneste fem Premier League-trofæer, men har endnu ikke knækket koden i Champions League, hvor City onsdag møder RB Leipzig i ottendedelsfinalen.
Gang på gang er det gået galt. Men Haaland, der har scoret 32 mål i 31 kampe, er Citys bedst tænkelige våben i jagten på pokalen med de store ører, mener Bischoff.
– I de helt tætte og afgørende Champions League-kampe, hvor City har haft masser af chancer, har de ikke sparket den ind. Så i de kampe kan det godt betale sig at have en dygtig målscorer som Haaland, siger Bischoff.
Han mener desuden, at Manchester City med Erling Haaland har flere strenge at spille på end tidligere.
– De er blevet mere alsidige, fordi han kan løbe fra et helt forsvar. På den måde kan de spille lidt mere simpelt end tidligere, og det kan være en fordel i de afgørende kampe i Champions League, siger Mikkel Bischoff.
Men hvorfor så al balladen omkring den notoriske målscorer? Jo, med tilføjelsen af angriberen har klubben givet køb på den ultimative kontrol over fodboldkampene.
Erling Haaland indgår ikke i kombinationsspillet på samme måde som tidligere Manchester City-angribere, og det har været et af problemerne i Premier League.
– Fordi de havde kontrol, gav de modstanderne færre muligheder, og den del er de gået på kompromis med, siger Mikkel Bischoff.
Han peger på, at Pep Guardiola i øjeblikket forsøger sig med løsninger, der gør, at Manchester City genvinder den fornødne kontrol. Blandt andet ved at sætte den boldstærke offensivspiller Bernardo Silva ned på backen.
– Han vil gerne have så mange dygtige boldspillere som muligt på holdet for at få kontrollen tilbage, siger Bischoff.
Erling Haalands indtog har således skabt både fordele og ulemper for Manchester City, og Bischoff vurderer faktisk, at nordmanden spillemæssigt ville være mere iøjnefaldende på et andet hold.
– Han ville nok se endnu bedre ud i en klub, der spiller mere direkte. Han tager så mange dybe løb, men får sjældent bolden.
– Omvendt tror jeg ikke, at han ville score flere mål i andre klubber, for City har så dygtige spillere, at han altid vil få sine chancer. Men man får bare ikke den fulde Haaland-pakke at se i City, siger Bischoff.
/ritzau/

Så presset er din Superliga-klub

Det bobler med mål i Champagne-land

AaB – Sønderjyske

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl
Kære FC København: Hvad venter I på?

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det