FC Midtjylland skal onsdag spille klubbens vigtigste kamp i deres 21-årige historie, når de spiller returkamp i Champions League-kvalifikationens sidste runde mod tjekkiske Slavia Prag.
Her bliver det en kamp, hvor tjekkerne skal passe godt på. Det fortæller den tjekken Filip Novak, der har en fortid i den danske klub, til Ceska Televize.
Læs også:Medie: Dinamo Zagreb vil have målfarlig dansk forsvarsspiller
- Jeg var overhovedet ikke overrasket over præstationen fra Midtjylland. Jeg ved, hvor godt et hold, det er. På den anden side, så tror jeg, at de har endnu mere. Jeg tror det vil ændre sig lidt i returen,og de kommer med en stærkere præstation, siger han og fortsætter:
- Så Slavia skal helt klart være påpasselige. Jeg ser meget frem til returopgøret, og jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå, lyder det fra Filip Novak.
Læs også:Officielt: FC Midtjylland udlejer kantspiller til tyrkisk klub
Endvidere peger han på, at det første opgør mellem Slavia Prag og FC Midtjylland var meget taktisk præget, hvor begge klubber ventede på kontrastød.
Filip Novak skiftede fra FC Midtjylland i 2015 til tyrkiske Trabzonspor, som han netop har forladt til fordel for Fenerbahce.
Kampen mellem FC Midtjylland og Slavia Prag spilles onsdag klokken 21, og den sendes direkte på TV3+.
Læs også:Avis: Ronnie Schwartz meget tæt på skifte til engelsk klub
Læs også:Priske tror på CL-deltagelse og håber FCK kommer videre
Læs også:Slavia sparede ni og viste skarphed forud for skæbneopgøret mod FCM