Tipsbladet i Sevilla.
Med to spillerunder tilbage af Champions League-gruppespillet er der mange mulige scenarier i FC Københavns gruppe, hvor kun Manchester City har kvalificeret sig til ottendedelsfinalen.
Inden tirsdagens udekamp mod Sevilla står FC København derfor i en situation, hvor et nederlag betyder en garanteret sidsteplads i gruppen, mens man med en sejr kan holde drømmen om andenpladsen i live inden den sidste gruppekamp mod Dortmund i Parken. Så hvor meget skal FC København satse i kampen mod Sevilla?
– Det kommer an på kampbilledet. Efter 60 minutter er der mange forskellige mulige resultater. Vi kan jo føle, at vi har momentum. Men vi kan også føle, at vi er presset i bund, lyder det fra Jacob Neestrup på mandagens pressemøde på Ramon Sanchez Pizjuan.
– Vi tager beslutninger ude fra bænken ud fra det kampbillede, der er, i forhold til hvordan vi skal gennemføre de sidste 10, 15, 20 eller 30 minutter. Vi går efter tre point, det siger sig selv. Det vil være et fantastisk resultat, men et enkelt point giver os også nogle muligheder med nogle fornuftige kort på hånden.
– Det er også værd at sige, det er en klassemodstander, vi møder på udebane. Så vi forventer ikke bare, at vi kan gå ind og tage tre point her i morgen. Men vi vil gøre alt for det. Vi vil give dem en kompetitiv kamp, det skal vi være i stand til at gøre. Og så vi se, om det rækker til forhåbentligt minimum ét point, og tre på en god dag.
Et enkelt point er bestemt ikke et dårligt udfald, understreger FC Københavns cheftræner, der dog selvfølgelig drømmer om en sejr.
– Der er ingen tvivl om, at en sejr er et rigtig godt resultat i morgen, for så er vi sikker på at blive nummer tre i gruppen, og måske endda med en lille mulighed for at få en finale til sidst i Parken. Vi går på banen i morgen med udgangspunkt i, at vi går efter de tre point. Men ét point er også et fornuftigt resultat. Og hvis vi får et point i morgen, så synes vi selv, at vi har en fair chance for at spille med om tredjepladsen indtil sidste runde, hvor der er mange muligheder. Det allerbedste resultat er tre point, men ét er ikke en katastrofe.
FC København har fortsat ikke scoret i Champions League-gruppespillet, og på mandagens pressemøde blev Jacob Neestrup spurgt, om det fylder noget for hans hold, at de risikerer at blive det første danske hold, der går igennem et Champions League-gruppespil uden at score.
– Det fylder ingenting, i forhold til andre danske hold, der har spillet Champions League eller Europa League. Det fylder noget i forhold til os selv. Hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg hellere gå videre som nummer tre med nul mål scoret, end at score tre mål i de sidste to kampe, og så ikke gå videre. Det siger sig selv, at for at vinde fodboldkampe, så kræver det, at vi banker bolden ind i kassen. Og det vil vi gøre alt for at gøre i morgen. Det har vi haft svært ved at gøre i Champions League. Det er bare at kigge på målscoren. Men i forhold til andre danske hold, der fylder det ingenting overhovedet.
FC København står tirsdag overfor Sevilla, der siden det omvendte opgør også har skiftet ud på trænerposten, hvor Jorge Sampaoli har afløst Julen Lopetegui. Generelt ser Jacob Neestrup den spanske klub som en svær modstander at analysere.
– De har fået ny dygtig træner, og vi har selvfølgelig analyseret på, hvad det er for nogle ting, der går igen, fra vi mødte Sevilla sidst, og hvad for nogle ændringer eller små justeringer, der er blevet lavet. Vi synes, at de er blevet en smule mere aggressive i deres pres og genpres, men det er stadigvæk et hold, der spiller flere forskellige formationer og presser på flere forskellige måder, siger Jacob Neestrup.
– Det er også et hold, som har en enorm bredde, både med den tidligere træner og den nye. Det er rigtig mange spillere, der kommer i spil fra kamp. Så det er faktisk et hold, der er svært at analysere, i forhold til helt præcist at gætte på, hvad det er for nogle modspillere, vi står overfor i morgen. For de bruger mange, og de har mange at tage af.
I hjemmekampen mod Manchester City havde FC København succes med en 5-4-1-formation, og den kan godt blive taget i brug igen i tirsdagens kamp i Sevilla.
– Jeg vil selvfølgelig ikke sidde og sige, hvilken formation vi spiller i morgen. Men det er en mulighed, og det er en mulighed, som spillerne er trygge i. Så må vi se, hvilken formation, vi starter med i morgen. Og vi må se, om vi justerer formation undervejs, siger Jacob Neestrup således.
– Men som jeg har sagt hele tiden, så er 4-3-3 vores hovedformation. Vi lærte rigtig meget af Manchester City-kampen, i vores 5-4-1 eller 3-4-3, men vi lærte også meget af den de første 20-25 minutter ude på Brøndby Stadion, hvor vi ikke så specielt kønne ud. Men det er en formation, som vi kan starte i, og som vi kan slå over i. Der er give and take ved alle formationer, men 4-3-3 er vores primære formation i FC København.
Jacob Neestrup afviste desuden at sige noget om, hvem der skal tage et eventuelt straffespark i kampen mod Sevilla, efter at Viktor Claesson brændte fra pletten mod FC Midtjylland.
– Viktor ved godt, at han har brændt to, og vi ved også godt, at Orri brændte mod Hobro. Vi har brændt de seneste tre spark i ordinær tid, endda uden at ramme målet. Det ved vi godt. Men jeg sidder selvfølgelig ikke her og fortæller, hvem der sparker straffespark i morgen.
På trods af de mange pointtab i Superligaen slog Jacob Neestrup dog afslutningsvis fast, at han går fortrøstningsfuld ind til Sevilla-kampen, fordi præstationerne generelt har været fine, senest mod FC Midtjylland.
– Jeg synes også, at vores City-kamp på hjemmebane berettiger til, at både jeg og spillerne, og alle dem, der holder med FC København, skal have en forventning om, at vi kan levere en god, moden europæisk udekamp i morgen.
Tirsdagens kamp mellem Sevilla og FC København sparkes i gang tirsdag 18.45.

Her er fem bud på en ny AaB-træner

Brandvarme Makienok sænker OB

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Så presset er din Superliga-klub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for
Kære FC København: Hvad venter I på?

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr