På onsdag venter der en meget afgørende kamp for FC Midtjylland, når de træder ind i Champions League-kvalifkationen mod bulgarske Ludogorets. Det er i anden runde, hvor det hele skal afgøres over én kamp, som efter lodtrækning skal spilles på udebane for midtjydernes vedkommende.
Mens Superligaen ikke er begyndt igen efter sommerpausen, så er det anderledes i Bulgarien, hvor man er godt i gang. Ludogorets spillede lørdag aften deres femte kamp i den nye sæson, hvis man tæller Champions League-kvalifikationskampen mod Budoscnost samt den bulgarske Super Cup med.
I deres seneste kamp blev det til en 4-1-sejr på udebane over Cherno More.
Læs også:Rasmus Ankersen: Sådan sparker vi døren ind til europæisk fodbold
Ludogorets kom i opgøret foran med 1-0 efter bare seks minutter af Santana, mens Cherno kom fik bragt balance på resultattavlen efter 25 minutter, da Coureur fik sendt udligningen i kassen.
Herefter var det de bulgarske mestre, som var skarpest foran målet med scoringer fra Keserü, Jorginho og Higinio, som samlet fik lukket kampen. De to førstnævnte er lige kommet tilbage efter en corona-karantæne, da de blev testet positive for Covid-19.
I den seneste sæson nåede Ludogorets frem til 16/1-delsfinalerne i Europa League, hvor man røg ud til de senere finalister fra Inter.
Læs også:Tilbagevendt FCM-spiller strutter af selvtillid: Min tid er kommet
Kampen mellem Ludogorets og FC Midtjylland spilles onsdag klokken 19.30 dansk tid, og opgøret bliver sendt direkte på TV3+.
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Leder: Sviatchenko, Scholz og holdkammeraterne er til eksamen i Bulgarien
Læs også:Isaksen scorede i sidste test før CL-kval: Vil lukke munden på kritikerne