Liverpool på ni point, Napoli på otte.
Det var stillingen i toppen af Champions Leagues Gruppe E inden de to mandskabers møde onsdag aften på Anfield.
Med en sejr kunne Liverpool definitivt sikre sig førstepladsen i gruppen inden de i sidste opgør møder RB Salzburg i Østrig.
Hvis det var missionen, fik de en rigtig dårlig start, da Dries Mertens efter 20 minutter kunne bringe gæsterne fra det sydlige Italien på 1-0 efter en skarp afslutning.
Situationen måtte dog over flere gange ses igennem VAR, men efter et par minutter kunne napolitanerne endegyldigt konkludere, at de altså var kommet på 1-0.
Liverpool havde meget svært ved at komme igang og måtte vente helt til 65. minut med at få den forløsende udligning, da Dejan Lovren flot pandede et hjørnespark fra Dejan Lovren i kassen.
I slutningen af kampen pressede værterne hårdt på i forsøget på at sikre sig en sejr, men stillingen blev ved 1-1 - og dermed er status således, at Liverpool er på 10 point og Napoli på ni, mens Salzburg og Genk har henholdsvis syv og et enkelt point.
I sidste runde rejser Liverpool til Østrig, mens Napoli får besøg af Genk.