Man kunne næsten ikke smide et point væk uden at kompromittere sine mesterskabschancer voldsomt i Premier League sidste år. Noget af det samme kan komme til at ske igen i år.
Liverpool er buldret derud af med 12 point ud af 12 mulige, mens Manchester City har smidt to point.
Alligevel vil Jamie Carragher stadig vurdere, at Manchester City er favoritterne til at snuppe et tredje mesterskab på stribe.
- Det er stadig tidligt. Vi skal nok vente til jul. Der vil Liverpool og City have et tort hul ned, og det ser ud til at komme lidt nu, siger Jamie Carragher ifølge goal.com.
- Men jeg tror stadig, City er favoritterne, og de er det bedste hold i Premier League lige nu. Det er stadig Liverpool, der skal slå City, men det er de i stand til.
Sidste år vandt Manchester City mesterskabet med 98 point mod Liverpools 97.