Lokomotiv Moskva og Bayer Leverkusen kæmpede tirsdag om at holde liv i drømmen om avancement fra gruppespillet i Champions League, og der var godt gang i den fra start.
Kuglen lå i nettet bag Lukas Hradecky efter syv minutter, hvor Anton Miranchuk spillede sin tvillingebror, Aleksey Miranchuk, alene igennem med den finske keeper. Miranchuk udplacerede Hradecky, men Lokomotiv-angriberen var løbet offside, inden bolden blev spillet.
Kort efter var Hradecky lige ved at komme i uheldigt fokus, da han næsten tabte en forkølet Grzegorz Krychowiak-afslutning ind over stregen.
I det 11. minut blev det i stedet 0-1 til Leverkusen. Eder ville cleare bolden i russernes felt, men endte i stedet med at sparke bolden ind på Rifat Zhemaletdinov, og så havnede den i eget net.
Læs også:Zidane får næppe revanche over Paris Saint Germain
Efter 26 minutter var Anton Miranchuk atter på spil for hjemmeholdet, men denne gang diskede Hradecky op med en vaskeægte verdensklasseredning.
Af denne grund var stillingen 0-1 ved pausen.
Til anden halvleg kom de tyske gæster rent spillemæssigt meget bedre ud, og det gav pote efter 54 minutter.
Charles Aranguiz løftede bolden ned bag Lokomotivs forsvar, hvor Sven Bender kom løbende, og så flugtede midtbanespilleren bolden i nettet.
Læs også:Spansk Europa- og verdensmester frifundet i skattesag
I den anden ende havde de russiske værter ikke meget at skyde med, hvorfor tyskerne kan rejse hjem med en 0-2-sejr i bagagen.
Det betyder, at Bayer Leverkusen fortsat har mulighed for at gå videre til ottendedelsfinalen. Hvis Atlético Madrid slår Juventus tirsdag aften, er håbet dog ude.
Lokomotiv Moskva er endegyldigt ude at turneringen og kan nu håbe på avancement til Europa Leagues 1/16-finaler.
Læs også:'AC'-konkurrent tæt på at være tilbage for Chelsea
Læs også:Jürgen Klopp ikke bekymret for Salah før Napoli-møde
Læs også:Unge ulve gjorde arbejdet færdigt i Bosnien