FC Midtjylland er på tavlen i Champions League.
De dankse mestre kom fra opgøret mod Atalanta i Bergamo med et point, og dermed skal man ikke længere forholde sig til et stort og rundt nul i pointkolonnen.
Læs også:Atalanta-træner sur over FCM-finte: Det var upassende
Og roser var der også til det danske mandskab efter opgøret fra to folk, der har spillet på de store scener. Både Preben Elkjær og Michael Laudrup roste FC Midtjyllands spil på banen.
- Den måde, de kommer ud til kampen på, det er virkelig flot. Det er velorganiseret, og de gør det svært for modstanderen. De sidder tæt på dem, vinder nærkampene, og de stresser dem. De gør alt det, vi har gået og ventet på i lang tid nu. I de første fire kampe så vi slet ikke den her tænding og den måde at forsvare sig og være så kompakt på. Især i første halvleg. Man kommer foran 1-o, og så har man virkelig noget at kæmpe for, og det viste de, sagde Preben Elkjær i TV3 Sports Champions League-studie efter kampen.
Læs også:Optakt: Lyngby Boldklub - Randers FC
Michael Laudrup var enig. Og sagde derudover:
- De tænker ikke så meget på de penge, det er da fint nok. Det er jo det mentale - tror du, det er sjovt som spiller eller klub hele tiden at få at vide, "hey, I kan blive det dårligste hold - seks kampe og nul point og bl.a., bl.a., bl.a." Alt det der. Specielt sådan en klub her og med de ambitioner, de har. Det er da et kæmpe resultat, en kæmpe aften. Først og fremmest er det sket på baggrund af det, man skal komme med, når man er det "lille" hold i puljen.
Du kan se hele analysen fra de to tidligere danske landsholdsspillere i videoafspilleren øverst.
Læs også:Sådan gik det til da FCM hentede første CL-point mod Atalanta
Læs også:Ærlig FCM-boss: Det er jo ikke drømmen det her
Læs også:Superligaen forklarer om Uhre-scoring: Han var offside, men...