De har 12 point og er allerede gået videre fra gruppespillet, mens FC Midtjylland slutter sidst, så man kan dårligt klandre Liverpool, hvis de onsdag laver flere ændringer i startopstillingen, da det har været et efterår med mange kampe.
Men Jürgen Klopp afviste at røbe, hvem der rejser med til Danmark til opgøret onsdag.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 11. runde
I stedet brugte han tiden på at tale om FC Midtjylland, som var tæt på at få point med fra Anfield i det omvendte opgør.
- Generelt har jeg respekt for FC Midtjylland, og vi var lidt heldige med at vinde kampen. De har kun ét point, men de har leveret gode præstationer i Champions League. De har været uheldige, men sådan er det i turneringen, man lærer på den hårde måde. Vi har alle gjort det på den svære måde. De skal være stolte af, hvad de har leveret.
Læs også:Scorede sit første mål for AGF: Jeg var heldig
- Jeg ved, de tænker, at vi er en god mulighed og et stort navn. De forventer, vi laver ændringer, og de har en hjemmekamp. De kan ende på fire point (hvis de vinder, red.), og økonomisk er en sejr i Champions League også stort. Min dårlige nyhed er, at vi kommer med alt, vi har. Vi vil gøre alt for at vinde kampen, og vi vil slutte på 15 point.
- Vi har respekt for FCM. Jeg har tænkt meget på dem, for søndag havde jeg ikke andet at lave end at tænke på Midtjylland (dog spillede Liverpool mod Wolves i søndags, red.) Vi kommer, og forhåbentlig er vi forberedte, sagde Jürgen Klopp med et grin på pressemødet før kampen.
Der er kampstart allerede 18.55 i Herning onsdag, og opgøret bliver altså uden et fyldt stadion.
Læs også:Patrick Mortensen i stor fejl: Vil hellere brænde ti kæmpechancer
Læs også:Brøndby-træner: Anden gang at ham gutten smider vores ud fejlagtigt
Læs også:Steinlein må se FCM gå glip af millioner: Det gør ondt i hjertet