Karakterer fra Sevilla: Det er bizart at tænke på

Tipsbladet er klar med karakterer fra Champions League-kampen mellem Sevilla og FC København.



Tipsbladet  i Sevilla.

Sevilla – FC København 3-0 (0-0)
1-0 Youssef En-Nesyri (62.)
2-0 Isco (88.)
3-0 Gonzalo Montiel (90)

FC København er færdige i Champions League efter et bittert nederlag i Sevilla, hvor de danske mestre med lidt mere held og skarphed kunne have snuppet sejren. I stedet er man nu helt ude af europæisk fodbold. 

Jacob Neestrup startede med hele syv U21-spillere, men FC København var fuldt ud med i opgøret på Ramon Sanchez Pizjuan, hvor gæsterne ramte både stolpen og overliggeren, mens Hakon Haraldsson også burde have scoret minimum et enkelt mål. FC København har stadig ikke scoret i Champions League efter fem kampe, men i dag var man decideret uheldige med ikke at få bolden i nettet, inden Sevilla lukkede kampen med to sene scoringer. 

Her er karaktererne til FC Københavns spillere:

Kamil Grabara – 3 bolde
Den maskebærende polak blev ikke teste for alvor i den indledende fase, hvor han dog var sikker i alle sine aktioner. Havde en stærk redning fra tæt hold i slutningen af første halvleg, hvor han holdt FCK i live. Kunne umiddelbart ikke gøre det store ved 1-0-målet, hvor En-Nesyri fik lov til at afslutte fra tæt hold. Også prisgivet ved de to sene scoringer.

Elias Jelert (ud 81.) – 3 bolde
Den 19-årige højre back virker bare til at blive bedre og bedre. Han er hurtig, aggressiv og uimponeret, og så har han gjort det til sin specialitet at tage lange raids op ad banen, hvor han virkelig får taget nogle meter. Bedst eksemplificeret i første halvleg, da han endte helt oppe i det andet hjørne af banen.

David Khocholava – 3 bolde
Den rutinerede georgier var en beroligende tilstedeværelse i midterforsvaret, hvor han vandt sine hovedstødsdueller og også havde godt styr på pasningsspillet. Slog hovedet i anden halvleg, men var heldigvis i stand til at spille videre. Fik et direkte rødt kort for en stempling til sidst, hvilket selvfølgelig trækker ned. 

Valdemar Lund (ud 81.) – 3 bolde
Den unge midterforsvarer viste igen, at han godt kan være med på det her niveau. Valdemar Lund kom godt i vejen for Sevillas angribere, og var god på hovedet og langs jorden. Snublede på et uheldigt tidspunkt i første halvleg, men det kostede ikke.

Victor Kristiansen – 4 bolde
Den unge venstre back var klart en af FC Københavns bedste spillere. 'VK' fik markeret sig fra start, da han stoppede Kasper Dolberg, og generelt var der bare tale om en bundsolid præstation fra Victor Kristiansen, der også hankede op i sine holdkammerater og gik forrest igennem hele kampen.

Lukas Lerager – 2 bolde
Var den mindst gode af FC Københavns midtbanespillere, idet både Clem og Claesson virkede mere veloplagte. Lerager havde et par boldtab og fejlafleveringer, mens han generelt ikke var videre synlig. 

William Clem (ud 81.) – 4 bolde
Det er bizart at tænke på, at William Clem stadig ikke har fået debut i Superligaen. Den 18-årige midtbanespiller, der spillede sin første førsteholdskamp mod Hobro i sidste uge, leverede i hvert fald en uimponeret og intelligent kamp, hvor han kom stærkt fra start ved at erobre bolden fra Isco. Var senere tæt på at score til 1-0, da han ramte stolpen i anden halvleg. Hvis Clem kan gå direkte ind og være en af sit holds bedre spillere på det her niveau, så er det næsten besynderligt, at han ikke har fået chancen i tidligere.

Viktor Claesson – 3 bolde
Svenskeren, der igen bar anførerbindet, var en af de rutinerede kræfter på et FC København-mandskab med en meget lav gennemsnitsalder. Ligesom i kampen mod FC Midtjylland var Viktor Claesson en af FC Københavns bedste spillere. Kaptajnen tog velovervejede og rigtige beslutninger og bidrog generelt med at skabe ro blandt sine yngre holdkammerater.

Isak Bergmann Johannesson (ud 62.) -1 bold
Den unge islænding var frustrerende at overvære i første halvleg, hvor han var FC Københavns dårligste spiller. Johannesson virkede overmatchet og manglede timing, hvilket resulterede i fejlafleveringer og forkerte beslutninger. Værst var det i slutningen af første halvleg, hvor islændingen smed bolden væk, da FC København havde et kontraangreb, der tegnede særdeles lovende.

Hakon Haraldsson (ud 72.) – 3 bolde
Var fysisk overmatchet mod Sevillas midterforsvarere, men den unge islænding lod sig ikke kue. Haraldsson havde FCK's første reelle mulighed, da han fremtvang et hjørnespark efter en fornuftig afslutning fra kanten af feltet midtvejs i første halvleg. Var tæt på at score til 1-0 efter en times spil, da han blev sendt i dybden. Fik kort efter en friløber, som han afsluttede utroligt ringe på, og kort efter scorede Sevilla så i stedet til 1-0. Det var nogle dyrere afbrændere.

Mohamed Daramy – 4 bolde
Daramy var i spillehumør og virkede nærmest til at kunne sætte sin direkte modstander efter behag. I første halvleg kom han til baglinjen gang på gang efter herlige driblinger, men desværre manglede 'Mo' at finde de rette løsninger, da de afgørende beslutninger skulle tages. Faldt lidt ud af kampen efter pausen. 

Indskiftere:

Roony Bardghji (ind 62.) – 3 bolde
Det svenske stortalent afløste en skuffende Johanesson, men fik heller ikke selv sat et stort aftryk på kampen. 

Andreas Cornelius (ind 72.) – 3 bolde
'Corner' kom ind til de sidste 20 minutter, da der skulle satses, men landsholdsangriberen fik ikke den jokerrolle, som Neestrup havde håbet på. 

Orri Oskarsson (ind 81.)
Indskiftet i slutfasen.

Kevin Diks (ind 81.)
Indskiftet i slutfasen, hvor han headede på overliggeren.

Christian Sørensen (ind 81.)
Indskiftet til sidst.

Træner:

Jacob Neestrup – 3 bolde
Man kan ikke gøre så meget andet end at tage hatten af for den 34-årige cheftræner. Det kræver nerver af stål at smide et næsten helt uprøvet talent som William Clem i startopstillingen til en så enormt vigtig Champions Legaue-udekamp.

Faktisk havde Neestrup fundet plads til uhørte syv U21-spillere i sin startopstilling, men det var ikke til at se, at FC København nærmest havde sendt ungdomsholdet i aktion. De danske mestre var således helt fint med i opgøret, hvor man på ingen måde var overmatchet.

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





Eriksen-kovending? ‘Der er bred enighed herovre’



TIPSBLADETS DOM

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!


FC Nordsjælland sender angriber til MLS

SL-debutant talte med Schmeichel: Utroligt god fyr



Dommer erkender fejl i FC Midtjylland-Brøndby

Husker du ham? FCM-flop i kæmpe modvind

‘Udinese kæmper med dansker-gåde’

Anker Dani Alves’ voldtægtssag

Højbjerg til middag med Kongeparret



HELT VILDT

Huescas kan blive udvist af Danmark


Nu vil stor Manchester City-stjerne væk

Nyt underskud hos Superliga-klub

Absurd Højlund-påstand passer ikke

AGF-chefer harcelerer mod stadionbesparelser



TIPSBLADET SPECIAL

Voldsom kritik af FCK og Huescas: ‘Helt grotesk’


Superliga-profil går benhårdt efter VM 2026

40 mio pund: PL-bomber har nedrykningsklausul

Revser Patrick Dorgu i ny United-nedtur

Så du det i Parken? Har fået grønt lys

Sarr skyder Southampton i sænk


Brøndby-spiller: Kæmpeklub tilbød mig kontrakt


Bukayo Saka med drømmecomeback

Ikke sket siden 2001: Pokalsensation i Tyskland

Nu fortæller Martin Vingaard om FCK-exit

Superliga-profiler har udløb: Her er status



Raser over VAR: ‘Det er det sygeste’

Thomas Frank roser dansker: Måske aldrig set bedre

‘Mærkelig’ Højlund-beslutning vækker opsigt

Lang pause: Her er status på Kasper Schmeichel

Fantastisk melding om Matt O’Riley

Legende i stort Højlund-forsvar

Vildt Mohamed Salah-skifte? ‘Jeg ville elske det’

Conrad Harders værdi er eksploderet 


Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste


Dansk traditionsklub reddet fra konkurs

Roony Bardghjis lillebror stråler i FC København

Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!