Juventus-krise i Europa – men hvorfor?

Bragt i Tipsbladet 31. oktober

Det startede jo sådan set rigtigt fint. 

Med en national rekord på 102 point i Serie A og det tredje mesterskab i træk som belønning viste Juventus i sidste sæson, at klubben er i en klasse for sig hjemme i Italien, og det var et godt springbræt til endelig at nå de store højder i Champions League. Sidste år røg Juventus ud allerede i puljespillet, og det skulle der nu rettes op på. Det var en streg i regningen, at Antonio Conte havde forladt trænerposten i sommerpausen, men til gengæld havde afløseren Massimiliano Allegri haft succes med at føre et Milan-hold langt fra fordums styrke videre fra puljespillet adskillige gange. Sportsdirektør Beppe Marotta kaldte lodtrækningen med Atlético Madrid, Olympiakos og Malmö FF for ”en meget indbydende, lille gruppe,” og Juventus levede op til positionen som en af puljens favoritter med en sikker 2-0-sejr over Malmö i første runde. Oven i købet fik stjerneangriberen Carlos Tévez en perfekt start på turneringen, da han lavede begge mål, og det var lige, hvad han havde brug for til at nedbryde et langvarigt europæisk traume. Argentineren havde ikke scoret i Champions League siden 2009, da han spillede for Manchester United, men mod svenskerne blev han helten; først med en sikker inderside inde i feltet og kort før tid med en scoring direkte på frispark fra venstresiden.

”Forskellen mellem holdene var Carlos Tevez,” sagde Malmö-træner Åge Hareide, og med ham i gang i Europa kunne Juventus håbe, at man endelig havde et angreb, der matchede den høje kvalitet i resten af truppen, hvor Juventus kan stille navne som Gianluigi Buffon, Giorgio Chiellini, Paul Pogba, Claudio Marchisio, Andrea Pirlo og Arturo Vidal.

Men så gik det galt. I første omgang var nederlaget på udebane til den ene af sidste sæsons finalister og puljens topseedede hold, Atlético Madrid, ingen katastrofe. Kampens enlige mål blev scoret et kvarter før tid, og Allegri insisterede på, at hans spillere havde gjort det fint.

”Det var et nederlag i en kamp, hvor vi spillede godt, og vi vidste, det ville blive en svær kamp,” sagde cheftræneren efter opgøret i den spanske hovedstad.

Men situationen blev straks værre efter tredje Champions League-runde tre uger senere. For Juventus tabte igen, denne gang til Olympiakos, hvilket efterlader italienerne i en vanskelig situation. Champions Leagues gruppespil er halvvejs, og Juventus ligger bare nummer tre i puljen, tre point efter Olympiakos og Atlético Madrid og á point med Malmö. To ud af tre holdets sidste kampe spilles dog i Torino, så det er for tidligt at dømme holdet ude, men startvanskelighederne i årets turnering rejser dog et interessant spørgsmål.

Hvad er der i vejen med Juventus i Europa?

Ude middelmådigt, 
hjemme bedst
Juventus’ forhold til europæisk fodbold har altid været komplekst. Godt nok var Juventus den første klub til at vinde alle tre store europæiske trofæer, Europa Cuppen, UEFA Cuppen og Europa Cuppen for Pokalvindere, hvad kun Bayern München, Ajax og Chelsea også har gjort, men derudover er Juventus’ største triumfer blevet høstet hjemme i Italien. Sammenligningen med Milan er oplagt: Juventus er noteret for 30 hjemlige mesterskaber, men bare to trofæer i Europa Cuppen og Champions League. Milan har 12 hjemlige titler færre i Serie A – men til gengæld fem finalesejre i den fineste europæiske turnering. Og Lars Aabjerg Pedersen, dansk Juventus-kender der i mange år har blogget om klubben på det internationale site JuventiKnows.com, fortæller da også, at europæisk fodbold ikke altid har været lige skarpt prioriteret i Torino.

”Juventus har været i syv finaler, så det er ikke sådan, at man aldrig har været gode i Europa, men det er rigtigt, at inden Champions League blev så vigtig, som den i dag er blevet økonomisk, vægtede man helt klart den hjemlige liga lige så højt som det at vinde i Europa.”

”Da man nåede tre Champions League-finaler i træk i halvfemserne, kunne man tale om, at Juventus var det bedste hold i Europa, men det er også det eneste tidspunkt, man reelt har kunnet sige det. Det kommer lidt an på, hvilken generation af fans, man snakker om, for dem, der voksede op og blev fans i midt- og sluthalvfemserne, var vant til, at Juventus var et af de bedste hold i Europa, og det havde man ikke været historisk,” siger Lars Aabjerg Pedersen, der dog kan berette, at stemningen omkring europæisk fodbold har ændret sig.

”Nu fylder det meget. Ét: Der er masser af økonomi i det. To: Det er der, hele verden kigger med. Det har også noget med selvforståelsen at gøre, når rigtigt mange, inklusiv mig selv, begynder at lægge mere vægt på de europæiske turneringer. Det gør klubben også på grund af regnskabet, spillertiltrækning, brandet, at få fans i andre lande og sådan nogle ting.”

”Der er rigtigt mange fans, der gerne vil bytte en Serie A-titel mod at vinde Champions League eller bare at komme langt. Det er en naturlig bevægelse, der sker. I England har man fornemmelsen af, at når Chelsea eller Manchester City har vundet mesterskabet, skal de næsten vinde Champions League året efter. Så er ligaen allerede uinteressant. I Juventus er der lidt det samme, selv om jeg nu ikke har noget imod at vinde mesterskaber… Men den baggrund, som Juventus har vundet mesterskaberne på, er en Serie A, der ikke er specielt stærk, og det har også noget at sige til i forhold til, hvor man står i Europa.”

På vej mod kompleks?
Den hjemlige liga har Juventus siddet på siden sæsonen 2011-12, da Antonio Conte førte klubben til det første af foreløbigt tre mesterskaber i træk, men den succes har Juventus altså ikke formået at tage med videre ud i Europa. Kvartfinalenederlaget til de senere vindere fra Bayern München i foråret 2013 var acceptabelt, men den store skuffelse kom i sidste sæson, da Juventus røg ud i gruppespillet. Og da holdet efterfølgende blev sendt i Europa League, lykkedes det ikke at vinde den turnering, hvilket ellers ville have været en fin trøstepræmie, eftersom finalen skulle spilles på Juventus Stadium. Benfica slog italienerne ud i semifinalen.

I sommer stoppede Antonio Conte så efter tre succesfulde sæsoner som træner, men Europa nåede han aldrig at knække.

”Hvis du spørger mig, om Juventus kan vinde Champions League igen på et tidspunkt, siger jeg ja. Men hvis du spørger mig, om det nuværende Juventus-hold kan vinde det, er jeg bange for, at jeg er nødt til at sige nej,” sagde Conte kort før sin afgang.

Ved den lejlighed svarede træneren ikke på, hvorfor han ikke troede på sejr, men han er dog berømt for en anden udtalelse om Champions League:

”Man kan ikke spise for 10 euro på en restaurant, hvor maden koster 100” – et citat der giver opbakning til rygterne om, at det var uenighed med klubbens ledelse om ambitionerne på transfermarkedet, der var med til at få Conte til at stoppe i Juventus.

Og mens det er rigtigt nok, at Juventus stadig er et stykke fra de rigeste klubber i Europa, kan det ikke forklare, hvorfor man sluttede under Galatasaray i sidste sæsons turnering. Under alle omstændigheder overtog Allegri trænersædet, og han satte Europa på dagsordenen:

”Vi vil forsøge at få en fremragende Champions League-sæson. Juventus skal være blandt de bedste otte hold i Europa. Det er vores pligt,” sagde den nyansatte træner ved sin præsentation.

”Der var mange, der tvivlede på, hvordan det så skulle gå med Allegri, men han har gjort det okay i Milan og fået dem ud af gruppen nogle gange. Det er en forventning, at vi kommer ud af de her grupper – men det er også en frygt, at vi ikke gør det, og at det bliver et kompleks,” siger Lars Aabjerg Pedersen, der fortæller, at man også i fanbasen ser Juventus som et hold, der hører til i top otte i Europa. t

Delte meninger om mentaliteten

Men i øjeblikket er det altså tættere på kompleks end kvartfinaler, og der begynder at tegne sig et billede af, hvad Juventus’ udfordringer er.

”Vi har mod FC Nordsjælland og FC København i Danmark og nu her mod Olympiakos spillet mod nogle målmænd, der har leveret fuldstændig vanvittige præstationer,” siger Lars Aabjerg Pedersen og refererer til Jesper Hansen og Johan Wilands flotte præstationer i to gange 1-1 i Parken i henholdsvis 2012 og 2013 – et mønster der altså gentog sig med den spanske keeper Roberto i Grækenland i sidste uge.

”Mod Olympiakos var Juventus dårlige i første halvleg, men dominerede efter pausen, hvor Olympiakos’ målmand så lavede nogle vilde redninger. Men når det sker nok gange, at man bliver udsat for den slags, begynder man at tænke på, om der er noget mentalt i det. Og det er der måske.”

”I Italien er man suveræne, og det ved modstanderne også godt. Når nogle af de små klubber kommer bagud, går gassen lidt af ballonen, for det er trods alt Juventus, og man forventer ikke at lave et resultat. Og sådan er det bare ikke i Europa. De kompakte hold i Europa kan Juventus godt have svært ved at bryde igennem. Guderne skal vide, at der er mange kompakte hold i Italien, men Juventus plejer at bryde igennem dem på et tidspunkt. Det gør man ikke i Europa, og det kan der være noget mentalt i,” siger Lars Aabjerg Pedersen.

På Juventus-holdet er der delte meninger om, hvorvidt de mange pointtab i Europa

 skyldes et problem i hovedet snarere end i fødderne. Midtbanestjernen Paul Pogba forholdt sig til det efter nederlaget mod Olympiakos.

”Jeg tror ikke, der er en mental blokering. Vi mangler noget i Champions League, og vi skal finde en løsning, så vi kan begynde at vinde, gøre det bedre og gå videre til næste runde. Vi har forsøgt i flere år, og vi mangler bare en smule koldblodighed foran mål,” sagde Pogba – mens Carlos Tévez sagde noget lidt andet til de fremmødte journalister.

”Juventus historie har altid lidt være sådan her; man gør det godt i Serie A og har besvær i Europa. Hvis vi vil være et stort hold, skal vi vende det, og jeg tror på, vi kan ændre det. Jeg tror, det er et spørgsmål om mentalitet, og det afhænger kun af os,” sagde argentineren efter kampen.

Lars Aabjerg Pedersen nævner også et rent spillemæssigt problem. Den 3-5-2, som Conte indførte, og som Allegri også benytter, har givet stor succes i Serie A, men ifølge den danske Juventus-kender kan den komme til kort i Europa, hvor der ofte kommer til at mangle kantspil – også fordi Juventus ikke har nogen profiler, der kan levere fløjspil i europæisk topklasse.

”Der tales om, at man mangler nogle rigtigt gode kanter, så man kan komme ned og udnytte noget bagrum, uden at man selv udstiller sig bagtil, som man kan gøre med wingbacks, der skal dække hele kanten. Det er ikke fordi, Juventus har indkasseret mange mål, men når man ikke selv scorer, så er de få mål afgørende. Efter kampene stiller Buffon eller Bonucci sig som regel op og siger, at ”vi spillede fint, men vi lavede personlige fejl, som bliver straffet i Champions League.” Det er rigtigt samtidig med, at man ikke formår at ændre sin spillemæssige dominans til mål,” siger Lars Aabjerg Pedersen.

Hvorfor det er tilfældet, er svært at forklare, for der er stærke spillere på de fleste pladser. Den foretrukne angrebsduo Carlos Tévez og Fernando Llorente har tilsammen lavet mere end 200 ligamål på højeste europæiske niveau, og bag dem finder man verdensklassespillere som Arturo Vidal og Paul Pogba, mens aldrende Andrea Pirlo stadig kan sparke til en bold og desuden har Claudio Marchisio som oplagt afløser. Men i Europa underpræsterer de.

”Jeg tror, at italiensk fodbold lider under tempoet fra de store hold i Europa,” sagde Bayern-boss Karl-Heinz Rummenigge i sidste uge efter tyskernes storsejr over Roma, og den gamle Milan-mester Arrigo Sacchi var inde på noget lignende på italiensk tv.

”I Europa spiller man en anden slags fodbold, og Juventus har ikke klaret det spring. Vores fodbold er baseret på individualisme, på lav rytme og der er ingen kontinuitet. Sådan er det ikke i Europa. Olympiakos forsøgte at score. I Italien er der hold, der slet ikke forsøger,” mente Sacchi.

Endnu en skandinavisk keeper
Så måske er nøglen til fremtidig Juventus-succes, at konkurrenterne hjemme i Serie A bliver stærkere. Det tror Lars Aabjerg Pedersen også.

”På den lange bane skal man håbe på, at Serie A får en bedre økonomi. Vi skal være glade for, at Roma har fået et overraskende comeback og har været rigtig gode de seneste to sæsoner, for havde det ikke været for dem, havde det været svært at se, hvor den reelle modstand skulle komme fra. Så har ligaen ikke så mange penge og bliver mindre eksponeret, og derfor er det sværere at købe ind på øverste hylde,” siger Lars Aabjerg Pedersen, der dog også mener, at den nuværende Juventus-trup bør have kvaliteterne til at nå et godt stykke ind i knockoutfasen.

”Kvart- og semifinale er ikke urealistisk. Juventus har spillet lige op mod de gode hold – Real Madrid sidste år, Chelsea forrige år, og Atlético i år var også en lige kamp. Man spiller til the level of the opposition. Man har virkelig svært ved at få spillet til at fungere mod de dårlige hold, men spiller egentlig okay mod de gode. I starten af Champions League er der bare flere dårlige hold, og så er chancen for at tabe større,” smågriner Lars Aabjerg Pedersen af paradokset.

Men nu er det altså det altså i første omgang de mindre hold, der skal besejres, hvis Juventus også vil spille Champions League i foråret. I næste uge kommer overmændene fra Athen til Torino, og så er der givetvis en del Juventus-fans, der er nervøse før femte runde, hvor der venter italienerne en hybrid af Jesper Hansen og Johan Wiland, når svensk-danske Robin Olsen som Malmö FF-målmand tager imod på endnu en aften i Skandinavien. Og så slutter det hele med Atlético Madrid på hjemmebane. Så kan det lade sig gøre at gå videre?

”Jeg tror da på det, men det er ikke optimalt. Og det var slet ikke optimalt ikke at få minimum ét point i Athen. Men der er stadig muligheder. Det kræver, at man vinder på hjemmebane, hvilket man har været okay til, bortset fra Galatasaray-kampen sidste år,” siger Lars Aabjerg Pedersen med reference til et 2-2-opgør, hvor Juventus sløsede og lod tyrkerne udligne i slutminutterne, efter man selv havde vendt 0-1 til 2-1 inden for det sidste kvarter.

”Problemet i år er, at det meget nemt kan stå og falde med Atlético Madrid-kampen. Atlético kan være kvalificeret, men generelt skal Juventus kunne slå alle de her hold på hjemmebane. Og så har man ni point plus den her kamp i Malmö, hvor man håber, man kan spille bedre end i København…” siger Lars Aabjerg Pedersen, der selv regner med at skulle en tur over Øresund og se den kamp.

Om slutningen mod svenskerne så bliver lige så fin som starten, er endnu højst uvist.