FC Midtjylland spillede onsdag aften deres første kamp i Champions League-gruppespillet, hvor det endte med en ordentlig øretæve mod italienske Atalanta. Her var det en kamp, hvor FCM-målmand Jesper Hansen godt kunne se, at der skulle meget til at matche italienerne.
Det fortæller han i et interview med TV3+.
Læs også:Poulsen fik fuld tid i Leipzig-sejr - Delaney og Dortmund tabte i Rom
- Vi skulle virkelig være på stikkerne for at kunne drille dem igennem kampen. De var over os, når vi havde mistet bolden. Ligeså snart vi havde lavet en lille fejl-vending, så kører de bare den anden vej. De var gode til at straffe det i dag, fortæller målmanden og fortsætter:
- Der var også perioder med gode ting, men i første halvleg fik de vist, at de er et rigtig godt fodboldhold, siger Jesper Hansen.
Læs også:Spilforslag trav: Derbyrevanche i Skive
Der stod 0-3 ved pausen, og her var planen for resten af kampen egentlig, at man ville holde Atalanta fra at score flere mål.
- Vi holder dem desværre ikke fra at score i anden halvleg. Det var ellers tæt på. Vi havde ellers aftalt, at nu skulle der en prop i. Selvfølgelig får de nogle chancer, og det kunne også have set værre ud. Men vi får spillet bedre i anden halvleg, fortæller Hansen.
Deres næste opgave i Champions League er mod Liverpool på udebane, men inden skal de en tur til Brøndby i Superligaen.
Læs også:OFFICIELT: Crystal Palace henter Jack Butland
Læs også:Carlsen: Ude eller inde
Læs også:Spilforslag trav: Masser at holde øje med i Aarhus!