Tipsbladet i Sevilla.
Først et fly til Barcelona, derefter en lang forsinkelse på flyet videre til Sevilla, som først landede klokken halv tre natten til mandag.
Det har ikke været helt nemt for Kenneth Damm og kammeraten Frederik at komme fra København til Sevilla. Men humøret er højt hos de to FC København-fans, da Tipsbladet møder dem mandag eftermiddag på Plaza de San Francisco i det centrale Sevilla.
Allerede efter lodtrækningen besluttede Kenneth og Frederik sig således for, at de skulle til Sevilla.
– Der er ikke nogen tvivl om, at det er en fed location. Da man så gruppelodtrækningen, der så man, udover at det var nogle svære kampe, at det også var nogle fede away-ture. Og det betyder noget. Vi har taget nogle ekstra dage. Det er et afbræk med noget godt vejr og noget hygge, og det er også en flot by. Det betyder lidt. Et fanfly klokken syv om morgenen og så hjem samme aften, det havde man ikke gidet. Det er ikke det samme, lyder det således fra Kenneth.
Hvor længe har I været fans af FC København?
– Jeg har fulgt dem siden 1994/95. Det var dengang, hvor der var 6-7000 tilskuere i Parken, og hvor man glad for at spille uafgjort mod hold som Næstved. Vores succes eller oprejsning, den måde vi ramte det hele gennem nullerne, faldt sammen med den alder, jeg ramte i forhold til at følge holdet og kunne være med, lyder det fra Kenneth.
– Jeg har været fan i kortere tid. Måske de sidste 15 år. Jeg har aldrig selv købt sæsonkort, men jeg har altid været meget på stadion, uden at det har været fast, siger Frederik.
Har det påvirket jeres humør, at resultaterne har haltet gevaldigt efter i denne sæson?
– Mit humør bliver ikke lige så påvirket som andres. Jeg har det sjovere, når FCK vinder, og jeg glæder mig over en sejr. Men jeg tror, at jeg er nået til et punkt i mit liv, når man nærmer sig de 40, hvor jeg vil sige, at jeg ikke er sur i lang tid, hvis vi taber. Jeg kan godt blive irriteret, når vi fx ikke scorer på et straffespark i det 87. minut, når vi ved, hvor vigtigt det er, at vi får point i øjeblikket, lyder det fra Frederik.
For Kenneths vedkommende er det lidt vanskeligere at lægge dårlige resultater bag sig.
– Der har jeg det anderledes. Jeg bliver gal og arrig. Jeg smækker gerne med sædet. Giver gerne klapsædet sådan et ordentligt slag. Jeg kan få tårer i øjnene, uden at jeg står og tuder. Følelserne kommer helt op. Normalt er jeg meget positiv, men lige præcis FCK kan påvirke mit humør. Det betyder så meget. Det er fandme hårdt nogle gange. Det er svært, når man har været vant til, at det går bedre. For hvis vi kigger tilbage på de sidste fire år, så har det jo ikke gået særligt godt. Sidste år var der mange marginaler, der gik med os, som gjorde, at vi endte med guldet, lyder det således fra Kenneth.
Midt i de skuffende resultater i Superligaen er FC København til gengæld tilbage i Champions League, og det hjælper selvsagt meget på humøret.
– Det er da pissefedt. Det er da skidehyggeligt. Det gør bare, at kampene er mere intense, og det er sjovere at spille mod andre klubber. Det er sjovt at se den intensitet, der er i en kamp mod et hold som Manchester City. Og se deres tempo og deres stjerner, selvom vi taber med 5-0, lyder det således fra Frederik.
– Man håber jo også, at det giver mulighed for, at man kan tiltrække fra en højere hylde og give bedre løn. Så vi ligesom kan fortsætte den opadgående spiral, lyder det fra Kenneth.
Hvad er jeres forventninger til Sevilla-kampen?
– Forhåbningen er jo helt klart, at vi som minimum får en uafgjort. Alt andet er jo game over. Men igen, vi spiller på Sevillas hjemmebane. Vi spillede uafgjort i Parken. Det er et stærkt hold. Men alt kan ske. Jeg vil selvfølgelig gerne have en sejr, lyder det fra Frederik.
– Jeg er enig. Men for mig handler det faktisk også om en anden ting. Hvis vi taber, så er der ikke noget på spil hjemme i Parken. Det vil være ærgerligt. Med uafgjort i aften får vi en af de der magiske aftener i Parken mod Dortmund, hvor alt kan ske. Vi skal holde det i live til sidste runde. For så kan det blive den der ekstatisk følelse, vi får. Og det er det, jeg jagter, lyder det fra Kenneth,
Hvad har I af planer med andre FCK-fans inden kampen?
– Vi støder til i morgen og går sammen med fansene, og prøver at skabe god stemning hele vejen. Jeg tror, at vi er rigtig mange, der godt kunne tænke os at give et lidt mere positivt billede af, hvad det vil sige at være fan af en fodboldklub. Det er lidt mit formål. At være sød og venlig overfor alle de andre mennesker, man møder. Prøve at skabe god stemning, også blandt Sevillas fans. Så det bliver en god oplevelse for alle. Romerlys og andet pis, det skal bare væk. Så hellere lave lidt mere larm og synge nogle flere sange, lyder det fra Frederik.
– Nu fik vi jo den her relativt store bøde og advarsel fra UEFA efter kampen i Dortmund. Og vi hørte jo, at hvis der kom ballade i Manchester, så kunne vi risikere, at Sevilla-kampen ville blive uden udebanefans. Så kunne vi tage herned for at se kampen på en bar… det ville have været helt grotesk! Men i Manchester opførte vi os pænt, og vi støttede holdet. Det bliver skideskægt i morgen, siger Frederik.
Tipsbladet har også været til pressemøde på Ramon Sanchez Pizjuan, hvor Jacob Neestrup talte om sine tanker forud for opgøret. Det kan du læse om lige HER.

Så presset er din Superliga-klub

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

– Han har brug for at score

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’
Kære FC København: Hvad venter I på?

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde