Inden Champions League-brag: Barça-spillere skal testes for coronavirus
Barcelona skal tirsdag i aktion i Champions League, når katalanerne gæster Napoli i 1/8-finalen.
Lionel Messi og kompagni ankommer til den syditalienske by mandag, og her skal stjernerne angiveligt væbne sig med lidt tålmodighed. Således skriver ESPN, at samtlige spillere ved ankomsten til Italien skal testes for coronavirus.
Hvis en spiller har en høj temperatur eller feber, vil denne spiller blive kørt direkte hospitalet, for at blive testet yderligere.
Udbrud i den nordlige del af landet
Det nordlige Italien er i de seneste dage blevet ramt af et voldsomt udbrud af den frygtede coronavirus. Ifølge BBC er tre personer er således døde, mens 152 er blevet smittede.
Det har blandt andet betydet, at flere Serie A-kampe i weekenden blev aflyst. Blandt andet måtte Christian Eriksen blive hjemme på sofaen, da Inters hjemmekamp mod Sampdoria blev afblæst.