Artiklen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag 22. april
Karim Benzema har prøvet mangt og meget i en professionel karriere. En karriere, der nu har varet 17 sæsoner siden debuten for Olympique Lyon for efterhånden mange år siden i 2005/06, hvor han også formåede at score i sin første Champions League-kamp, som var mod Rosenborg.
Men at score hattrick i to knockoutkampe i Champions League, hvor et aldrende Real Madrid-hold var kraftigt undertippet, er alligevel lidt noget særligt.
– Jeg spiller ikke fodbold for at blive verdens bedste. Jeg spiller fodbold for aftener som denne, sagde Karim Benzema efter kampen.
Ronaldos lange skygge
Det kan nu være, at de to ting kan forenes.
Ballon d'Or-kåringen, som magasinet France Football står for og blandt andre Tipsbladet stemmer til, ændres fra i år som konsekvens af, at det giver bedst mening at vurdere fodboldspillere ud fra hele sæsoner i stedet for kalenderår, og fordi VM i Qatar til november og december ville have smadret logistikken omkring kåringen.
Så med en vurderingsperiode, der hedder sæsonen 2021/22, kommer de største ligaer i Europa og Champions League til at veje tungt, og her ligger Karim Benzema overordentlig godt med 12 mål og den foreløbige topscorertitel i den store Europa-turnering, for ikke at glemme UEFA's Nations League, hvor Karim Benzema sammen med Kylian Mbappé afgjorde finalen i oktober mod Spanien til Frankrigs fordel.
Det er noget af en omvæltning for Karim Benzema, der var voldsomt udskældt i Cristiano Ronaldos sidste sæson i Real Madrid, hvor franskmanden var plaget af skader.
Siden Cristiano Ronaldos afsked med Madrid har Benzema scoret 90 ligamål i 135 kampe og 27 mål i Champions League, og det er væsentligt at se på tiden efter det portugisiske kultur- og fodboldfænomen, mener en Madrid-kender.
For hvor Cristiano Ronaldo fra kanten og siden inde foran var omdrejningspunktet for Real Madrid både sportsligt og som kollektiv, er det nu i høj grad Karim Benzema, der lægges op til, symboliseret ved flotte assists i forårets knockoutkampe mod både Paris Saint-Germain og Chelsea fra dribletrolden Vinícius Júnior på kanten og Luka Modric, der ene mand splittede Chelsea-forsvaret ad i en kamp, hvor Real ellers var på hælene.
– For mig at se er Benzema nu den vigtigste spiller på Real Madrids hold. Han har taget et skridt frem, efter Cristiano Ronaldo tog til Juventus. Og det handler ikke kun om hans mange scoringer men også om hans deltagelse i spillet, men også om hans assists og så ikke mindst hans rolle for holdkammeraterne som anfører [Benzema er oftest anfører, fordi Marcelo er på bænken]. Her har han taget ansvaret på sig og gør meget for at gøre spillerne omkring sig bedre, siger Juan Castro, der er international redaktør på sportsavisen Marca.
Har ændret sig
Karim Benzema er normalt ikke den, der stiller sig forrest, når Real Madrids kommunikationsafdeling skal have frivillige til tv-interviews, og ligesom mange af holdkammeraterne stod han gladelig i baggrunden, da Cristiano Ronaldo var stjernen fra 2009 til 2018.
Franskmanden kom til Real Madrid samtidig og er gennem årene blevet rygtet væk til Arsenal, Paris Saint-Germain og et væld af andre klubber, når formen ikke var i top eller Florentino Pérez tilsyneladende havde kig på nye angrebsmakkere til Cristiano Ronaldo.
Men nu er hovedrollen i Real Madrid på alle måder hans, og det kommer til udtryk på banen.
– Ja, han scorer mange mål. Men han har også indtaget noget, vi kan kalde en faderfigur for spillere som Vinícius Júnior og Federico Valverde. Han er en, de andre spillere nu går til i klubben. Det er faktisk den største forskel, siger Juan Castro fra Marca.
– Han har egentlig altid været en verdensklasse-angriber. I de fleste sæsoner har han lavet et væld af mål. Men han er måske en anelse skarpere nu og var det også i 2021, end han har været på noget tidspunkt tidligere i karrieren.
Og i Spanien er Benzema ved at blive kørt i stilling som manden, der skal vinde Ballon d'Or i år.
– Hernede ses han helt klart som en af de bedste angribere nogensinde i Real Madrids historie. Man kan bare se på tallene, de taler et tydeligt sprog om, hvor god han har været. Han er kun en håndfuld mål fra at matche Raul, der er nummer tre på listen over de mest scorende Real Madrid-spillere nogensinde. Det siger alt, at han ligger på tæt på Raul og derefter kun har Cristiano Ronaldo og Alfredo Di Stefano foran sig. Så han er allerede en Real Madrid-legende som aktiv, siger Juan Castro.
Makker med Mbappé
Den sidste hurdle i form af Pep Guardiolas Manchester City bliver dog svær for Real Madrid at overvinde.
I 2-3-nederlaget hjemme til Chelsea i den anden kvartfinale havde Real Madrid en gennemsnitsalder på 29,8 år i startopstillingen, hvilket selv for Real Madrid og et af Europas stærkeste klubhold er voldsomt højt.
Og uanset, om man igen skulle formå at snyde oddsene og Manchester City, og nå en finale mod Liverpool eller Villarreal, venter forandringerne lige om hjørnet.
Den på alle måder længe ventede aftale med Kylian Mbappé er stadig ikke præsenteret her lidt over to måneder før franskmandens kontraktudløb i Paris, men også på midtbanen er det oppe over, at man flere afløsere end Eduardo Camavinga ind for Luka Modric, Toni Kroos og Casemiro, der på skift har lignet de efterhånden aldrende fodboldspillere, de er.
Men Karim Benzema er tilsyneladende ikke en spiller, Real Madrid vil af med foreløbig.
– Der er ingen chance for, at en aftale med Kylian Mbappé betyder et farvel til Karim Benzema. Vi forventer, at Vinícius Júnior bliver flyttet over i højre side, og at Kylian Mbappé bliver placeret til venstre, ligesom i Paris Saint-Germain, for at der er plads til Karim Benzema. Vi forventer, at Real Madrid præsenterer Kylian Mbappé som ny spiller, men at Karim Benzema fortsætter i idealopstillingen i en 4-3-3-formation i næste sæson, siger Juan Castro.
Inden da venter minimum to gange 90 minutter mod Josep Guardiolas formidable maskine i Manchester City begyndende ude i Manchester på tirsdag.
Da de to klubber mødtes i ottendedelsfinalerne i samme turnering i 2020 umiddelbart før og længe efter coronavirussens udbrud, vandt Manchester City to gange 2-1 med et enkelt Benzema-mål i returen. Det er meget muligt, at der skal mere til fra franskmanden denne gang, hvis han på ny skal have en stor aften, og jagte en Guldbold.

Så presset er din Superliga-klub

Det bobler med mål i Champagne-land

AaB – Sønderjyske

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl
Kære FC København: Hvad venter I på?

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det