Det er ikke altid nemt at stå ved siden af stjerner som Luis Suarez og Lionel Messi. Det har Andre Gomes erfaret på egen krop.
I to år var Andre Gomes en del af Barcelonas hold, men han slog aldrig igennem i de 78 kampe, han fik.
- Jeg kunne ikke få presset væk. Jeg ville mere og mere, og jeg gik nok for langt den forkerte vej for at blive bedre, siger Andre Gomes ifølge BBC Sport.
Derfor tog Andre Gomes sidste år på lejeophold i Everton, og det er blevet vekslet til en permanent kontrakt nu.
- Muligheden her i Everton var rigtig god. Det er en ny start. Folk her gav mig selvtillid, og jeg nyder livet, siger Gomes.
Andre Gomes og Evertons mål er at nå i Europa.