FC Midtjylland skal onsdag aften spille mod Young Boys i Champions League-kvalifikationen, og cheftræner Brian Priske er ikke i tvivl om, at Frank Onyeka nok skal være klar. Sådan siger han til Jyllands-Posten.
Da midtjyderne indledte deres titelforsvar i Superligaen fredag med et nederlag til SønderjyskE, var den nigerianske midtbanedynamo ellers ikke med. Onyeka mistede for nylig sin far og var ikke i stand til at spille, oplyste klubben.
Læs også:Officielt: Tidligere Superliga-topscorer skifter til München-klub
Men onsdag er han klar til Champions League-braget.
- Frank Onyeka har trænet de seneste dage og har set god ud. Det har været hårdt for ham, da han på afstand har set sin familie i Nigeria kæmpe med farens dødsfald. På træningsbanen har han fået et frirum. Han skal nok være klar, siger Brian Priske til Jyllands-Posten.
Læs også:Sønderjyske-sportschef: Tilskuermangel skyldes corona-frygt
Cheftræneren vil dog ikke afsløre over for avisen, om Frank Onyeka starter inde. Heller ikke om Evander eller Pione Sisto, der også startede på bænken i Superliga-premieren, starter inde, vil han afsløre.
FC Midtjylland spiller mod Young Boys klokken 20.30 på MCH Arena.
Læs også:Superliga-analyse: Ståle Solbakken skal fikse FCK's katastrofale bundniveau
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 1. spillerunde
Læs også:Midtjylland jagter gruppespil: Det er Champions League, der er vores fokus