FC Midtjylland hentede i sommeren 2019 Sory Kaba for mere end 22 millioner kroner, som er det dyreste indkøb i midtjydernes 21-årige historie. Derfor var der også store forventninger den høje herre fra Guinea.
Det lod dog vente på sig, men FCM-cheftræner Brian Priske slår fast, at man hele tiden har haft stor tro og tålmodighed med Kaba. Det fortæller han i forbindelse med klubbens pressemøde forud for Champions League-kampen mod Atalanta, beretter Ekstra Bladet.
Læs også:Steinlein garanterer: Det stopper ikke her
- Nu begynder det at gå i den retning, som vi alle købte ind på, da vi hentede ham til klubben. Han scorede mod Slavia Prag, han scorede for Guinea senest, og han scorede mod OB, siger han og fortsætter:
- Kaba bliver vigtig, men for mig bliver holdet det afgørende. Vi skal gøre det sammen, lyder det fra Brian Priske.
Læs også:Spilforslag til CL: FC Midtjylland rammes af troldmands argentinske magi
Priske fortæller ydermere, at den sportslige sektor i klubben fra Herning-Ikast-området ikke har været overraskede over, at det ville tage noget tid for Kaba at vænne sig til et nyt land og spillestil.
Det er blevet til otte mål i 34 Superliga-kampe for Sory Kaba.
Sory Kaba og resten af FCM-truppen møder Atalanta klokken 21, og den sendes direkte på TV3+.
Læs også:Stort interview før Champions League: Brian Priskes europæiske plan
Læs også:Live fra Herning: Sådan står FCM og Atalanta før den historiske kamp
Læs også:Optakt: FC Midtjylland - Atalanta