FC Midtjylland har allerede sikret sig over 200 millioner kroner i indtægter ved at have kvalificeret sig til Champions League, men der kan være endnu mere på vej, hvis der bliver åbnet op fans til klubbens kampe i turneringen.
I alt kan der være tale om 40 millioner kroner på entreindtægter og yderligere salg i forbindelse med kampene. Det er derfor ikke underligt noget som FC Midtjyllands marketing- og supportdirektør Preben Rokkjær arbejder på.
Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020
Det fortæller FCM-bossen til TV3 Sport, hvor han peger på, at man i samarbejde med UEFA kommer til at have en lang række tiltag som blandt andet handler om, at der skal være adgang til håndsprit og bære mundbind og mere til.
- Vi tager temperaturen på alle, der eventuelt kan komme tæt på spillerne og andre i nærheden af omklædningsrummene. I løbet af 2 sekunder ved vi, om vedkommende har feber eller ej, siger han og fortsætter:
Læs også:FCM-træner krydser fingre: Vil ikke miste profiler før gruppespil
- Vi har også ansigtsmasker klar til alle tilskuere. Det er den såkaldte Type 2, der beskytter tilskueren selv og andre – i det tilfælde, at nogle ikke bærer maske og UEFA ikke kræver det, lyder det fra Preben Rokkjær.
Det er dog op til regeringen i Danmark at beslutte, hvorvidt der må komme mere end 500 ind til kampene, hvor der er lagt op til, at man må benytte 3.000 af pladserne på MCH Arena ud af de 10.000 mulige til europæiske kampe.
Læs også:FC Midtjylland indleder Champions League hjemme mod Atalanta
Læs også:Leder: VAR og fodboldloven skal tilbage på bagsædet
Læs også:Daniel Høegh om skiftet til FCM: Det gik lidt stærkt det hele