FC Midtjylland står onsdag overfor en stor opgave, når de træder ind i Champions League-kvalifikationens anden runde, hvor de bulgarske mestre fra Ludogorets er modstanderen i et opgør, som skal afgøres over én kamp.
I Midtjylland kan klubbens angrebstræner Morten 'Duncan' Rasmussen se tilbage på en sæson, hvor man blev Superligaens mest scorende hold med 1,7 mål pr kamp. Han går dog alligevel efter, at det skal blive bedre.
Læs også:Ludogorets tog storsejr i generalprøve før mødet med FC Midtjylland
Det fortæller 'Duncan' i et interview på klubbens officielle hjemmeside.
- I FC Midtjylland stiller man sig aldrig tilfreds. Tallet i sig selv og at være det mest scorende hold er fint, men vi er på træningsbanen hver eneste dag for at blive bedre. Vi arbejder hele tiden med, hvordan vi kan spille os frem til flere chancer, og hvordan vi kan score på de muligheder, vi får, lyder det fra Morten ’Duncan’ Rasmussen.
Læs også:Rasmus Ankersen: Sådan sparker vi døren ind til europæisk fodbold
Han fortæller endvidere, at spillerne var gode til at tage ansvar og arbejde hårdt på træningsbanen. Endvidere har han en klar besked til pressen, som har peget på, at defensiven har været den stærkeste del.
- De offensive spillere er en del af defensiven, mens de defensive spillere også tager stor del i offensiven, så det hænger sammen. Man ikke bare dele holdet op i to og rose én halvdel, som det nogle gange bliver gjort i medierne, fortæller FCM-angrebstræneren.
Det vil på onsdag vise sig om det offensive sidder i skabet, når FC Midtjylland møder Ludogorets. Den spilles onsdag aften klokken 19.30 dansk tid, og den bliver sendt direkte på TV3+.
Læs også:Tilbagevendt FCM-spiller strutter af selvtillid: Min tid er kommet
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Leder: Sviatchenko, Scholz og holdkammeraterne er til eksamen i Bulgarien