77007

De syv største danske bedrifter i Champions League

En håndfuld danske spillere har leveret store præstationer i Champions League. Én bedrift står dog over dem alle. Vi rangerer her de største individuelle præstationer af danske spillere i Champions League fra 1992 til 2018.



Før navneændringen til Champions League var Europas største klubturnering kendt som Mesterholdenes Europa Cup fra 1955 til 1992. I årenes løb er turneringen blevet vundet af flere danskere, herunder Johnny Hansen (Bayern München), Lars Bastrup (Hamburger SV), Ivan Nielsen, Jan Heintze og Søren Lerby (alle PSV Eindhoven) samt brødrene Laudrup (med henholdsvis FC Barcelona og AC Milan).

Siden 1992 har kun fire danskere været på det vindende hold i en Champions League-finale – og kun én af dem var rent faktisk på banen, idet AC Milan hverken benyttede Jon Dahl Tomasson, Martin Laursen eller Thomas Helveg i 2003-finalen. Vi rangerer her de største individuelle bedrifter af danske spillere i Champions League.

GettyImages-1286545
GettyImages-1286545
1. Peter Schmeichel, Manchester United – 1998-99

Når det kommer til danske højdepunkter i Europas største klubturnering, står en bedrift klarere end alle andre. På Nou Camp i Barcelona var Peter Schmeichel om aftenen den 26. maj 1999 klar til sin sidste kamp for Manchester United efter otte sæsoner i den engelske klub. Fire dage forinden havde United vundet FA Cup-finalen over Newcastle, og ugen forinden var Premier League-titlen blevet sikret for næsen af Arsenal med en sejr over Tottenham i sidste spillerunde.

Denne onsdag aften kunne Schmeichel og holdkammeraterne så fuldføre the treble ved at slå tyske Bayern München i Champions League-finalen. I semifinalen mod Juventus var englænderne kommet tilbage fra 0-2 for til slut at vinde med 3-2 i Torino, i en kamp hvor anfører Roy Keane fik pådraget sig en advarsel og tilhørende karantæne i finalen. Dermed var danske Peter Schmeichel anfører i sin sidste og største kamp for de nykårede engelske mestre. Den skulle vise sig at få en rigtig træls åbning for målmanden.

Tyskernes Mario Basler sparkede nemlig efter seks minutter et frispark i nettet i den side af målet, som Schmeichel burde have dækket. Aftenen tegnede længe til at blive en ærgerlig afslutning for danskeren, for da uret rundede de 90 minutter, var stillingen stadig 1-0 til Bayern München. To overtidsmål af Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær vendte som bekendt kampen fuldstændig på hovedet. For de fleste danske Champions League-seere vil Peter Schmeichels jubel-vejrmøller efter Solskjærs sejrsmål altid stå som et klart billede på den største individuelle danske bedrift i Champions League.

GettyImages-1286545
2. Jon Dahl Tomasson, AC Milan, 2004-05

Udover at være delt topscorer på det danske landshold, er Jon Dahl Tomasson også den dansker, der med 11 mål er den mest scorende nogensinde i Champions League. Med 42 kampe har angriberen desuden også spillet klart flest kampe i turneringen. Tomasson fik fem kampe i turneringen for Newcastle inden skiftet til Feyenoord, som han i 1999-00-sæsonen kom til andet gruppespil med. Undervejs scorede danskeren fire gange, blandt andet leverede Tomasson to sene kasser i 2-1-sejren over Lazio på Stadio Olimpico.

Efter VM i Japan/Sydkorea og Feyenoords UEFA Cup-triumf i 2002 var Tomasson klar til en større scene. Danskeren rykkede til AC Milan, der med Filippo Inzaghi og Andriy Schevchenko ellers ikke manglede giftige angribere i truppen. I sin første sæson scorede Tomasson tre gange i Champions League-turneringen, blandt andet sikrede han en 1-0-sejr over Lokomotiv Moskva i andet gruppespil. I kvartfinalen mod Ajax fik han sidste fod på en bold, der faktisk var på vej i nettet, men som klassisk målræv lykkedes det Tomasson at blive noteret som matchvinder med sit mål i overtiden. Danskeren fik dog ikke spilletid i hverken semifinalerne eller finalen, som AC Milan vandt over Juventus.

Champions League-spilletid fik Jon Dahl Tomasson dog i sin sidste periode i Milano-klubben, 2004-05-sæsonen. I semifinalen i 2005 mødte italienerne PSV Eindhoven, og i første kamp på San Siro var Tomasson blevet skiftet ind i stedet for Hernán Crespo efter en times spil ved stillingen 1-0 til hjemmeholdet. I kampens overtid lykkedes det så danskeren på klassisk Jon Dahl-vis at kaste sig frem og sparke en løs bold i nettet til 2-0. Ikke nødvendigvis super kønt, men utroligt effektivt. Tomassons mål skulle vise sig uhyre vigtigt, da PSV i returkampen vandt 3-1, men måtte se sig slået på reglen om udebanemål. Også i denne kamp blev Tomasson indskiftet.

I finalen mod Liverpool i Istanbul kunne danskeren fra bænken se sit hold smide en 3-0-føring i anden halvleg, inden han selv blev skiftet ind i stedet for den dobbelte målscorer, Hernán Crespo, i det 85. minut. Danskeren havde en stor mulighed for gøre det til 4-3 i den forlængede spilletid, men kiksede desværre sin afslutning. I sit sidste spark for AC Milan scorede Jon Dahl Tomasson i straffesparkskonkurrencen, men da Pirlo, Serginho og Schevchenko brændte deres forsøg, blev Tomasson snydt for at vinde en Champions League-titel, som han ellers i den grad ville have haft en stor andel i.

GettyImages-1286545
3. Daniel Agger, Liverpool, 2006-07

De europæiske mestre fra Liverpool betalte i januar 2006 omkring 63 millioner kroner for Brøndbys midterforsvarer, Daniel Agger, som dermed blev den dyreste danske spiller nogensinde. I sin første Champions League-sæson med englænderne scorede Daniel Agger karrierens eneste mål i Champions League. Det faldt i returkampen af semifinalen mod Chelsea på Anfield Road, hvor danskeren sendte et fladt frisparksindlæg fra Steven Gerrard ind bag Petr Cech fra kanten af feltet. Dermed udlignede Agger den samlede stilling til 1-1 efter Liverpools 1-0-nederlag på Stamford Bridge ugen forinden.

Agger betegnede efter karrierestoppet i 2016 målet i semifinalen som karrierens højdepunkt. Det var i øvrigt anden ud af de tre gange, hvor Liverpool og Chelsea mødte hinanden i semifinalerne indenfor fire sæsoner. Denne gang vandt Liverpool efter straffesparks-konkurrence, og dermed var Merseyside-klubben klar til en ny finale mod et hævntørstigt AC Milan i Athen. Desværre for Daniel Agger afgjorde Filippo Inzaghi sagerne for italienerne, som vandt 2-1 og fik hævnet skuffelsen i Istanbul.

GettyImages-1286545
GettyImages-1286545
4. Jesper Grønkjær, Chelsea, 2003-04

Den 26-årige danske winger havde allerede spillet Champions League for AaB og Ajax, da han i  sin fjerde og sidste sæson i Chelsea spillede sig hele vejen i semifinalen med sin engelske klub i 2003-04. Det var året inden Mourinhos ankomst. Chelsea havde slået Arsenal ud i kvartfinalen takket være et sent mål af Wayne Bridge på Highbury, og mødte i semifinalen franske AS Monaco.

I første opgør i fyrstendømmet tabte Grønkjær og holdkammeraterne med 3-1, så hjemme på Stamford Bridge skulle London-klubben score mindst to gange. Efter 22 minutter gjorde Jesper Grønkjær sit, da han ude for feltet lagde bolden helt op i det modsatte hjørne af målet.

Om der var tale om et skudforsøg eller indlæg fremstod uklart, men smukt så det ud. Frank Lampard øgede senere til 2-0, men Chelsea fik smidt føringen væk, og dermed kom Grønkjær ikke til at optræde i en Champions League-finale, inden han få måneder senere skiftede til Birmingham. Danskeren fik dog senere optrådt hele 11 gange i Champions League for FC København, og spillede sig blandt andet til en ottendedelsfinale mod sin gamle klub, Chelsea, i 2010-11.


GettyImages-1286545
5. Nicklas Bendtner, Arsenal, 2009-10

Før den danske angribers karriere tog en stor nedadgående drejning, var Nicklas Bendtner en fremtrædende spiller på Arsene Wengers Arsenal-hold, selvom han ofte blev brugt som indskiftnings-spiller. Bendtner har spillet 33 kampe i Champions League, og er dermed kun overgået af Jon Dahl Tomasson og Peter Schmeichel på den front. Otte mål har danskeren scoret i turneringen, blandt andet scorede Bendtner et hattrick i ottendedelsfinalen mod FC Porto i 2009-10.

I den efterfølgende kvartfinale mod FC Barcelona bragte Bendtner endda Arsenal foran med 1-0 og 3-2 sammenlagt, da englænderne gæstede Nou Camp. Desværre for Bendtner og Arsenal vendte Lionel Messi opgøret med fire scoringer. Målet på Nou Camp er Bendtners hidtil sidste af slagsen i Champions League. Året inden exittet til spanierne var Bendtner og Arsenal i semifinalen. Bendtner blev indskiftet i begge semifinaleopgør mod Manchester United, som vandt 4-1 samlet.


GettyImages-1286545GettyImages-1286545
6. Christian Eriksen, Tottenham, 2017-18

Der var efterhånden gået en del år uden markante individuelle præstationer fra danskere i Champions League, da Christian Eriksen i sidste sæson scorede mod to af Europas absolutte topklubber. Først fuldendte Eriksen Tottenhams ydmygelse af de forsvarende mestre fra Real Madrid på Wembley, da han afsluttede et kontraangreb med at sparke bolden forbi Navas til stillingen 3-0. Sejren var med til at sikre den overraskende førsteplads i gruppen.

I ottendedelsfinalen var det også danskeren, der tændte håbet for englænderne, da han sendte et frispark under Gianluigi Buffon i Torino, og sikrede Spurs et fint 2-2-resultat. Desværre for Eriksen smed Tottenham den samlede sejr væk i returkampen.


GettyImages-1286545
7. Peter Løvenkrands, Glasgow Rangers, 2005-06

Den hurtige fløjangriber fik aldrig den store landsholdskarriere under Morten Olsen, der foretrak Grønkjær og Rommedahl på kanterne. Fra 2000 til 2008 fik Løvenkrands fik dog alligevel 20 kampe i Champions League for Glasgow Rangers og Schalke 04. Danskeren gjorde sig især bemærket i 2005-06-turneringen, hvor han i gruppespillet scorede mod både Inter og FC Porto, og dermed var med til at sikre Rangers en plads i ottendedelsfinalen.

Her ventede spanske Villareal, og i første opgør på Ibrox kom Løvenkrands på tavlen i 2-2-opgøret, hvor Riquelme og Forlan scorede for gæsterne. I returopgøret i Spanien bragte Løvenkrands skotterne foran på et flot skud fra kanten af feltet, men Villareal fik udlignet og avancerede på reglen om udebanemål.




EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Brøndby sælger Clement Bischoff


TransferLIVE: FC Midtjylland henter ny spiller

Vejles overlevelse som topklub er på spil



Thelander afslører: Interesse fra udlandet

Afsløring: FCN forlænger med kæmpetalentet Eklund

Stor FCM-handel i vasken: ‘Det var bare for sent’

Sune Smith-Nielsen drømmer om at se ham i FCK igen

Første dag i FCK: ‘Jeg er her for at vinde guld’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2025


Kritiserer Superliga-klub – ‘genkender vi ikke’

Edgar Babayan stopper karrieren

De er vinterens syv dyreste salg i Superligaen

Flere siddepladser på vej i Parken



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din klub i vinterpausen


Ekspert om Bischoff-skifte: Tillykke til Brøndby

Kæmpe Brøndby-salg: ‘Han skal nok klare det’

FCK og FCM havde fået over 100 mio. for Bischoff

– Jeg var åben for at tage til Midtjylland

Skrækskade til AGF-spiller!


TIPSBLADET SPECIAL

De er vinterens fem dyreste Superliga-køb


‘Der gik jeg sgu lidt rundt om mig selv’

Afsløring: Christian Sørensen afviser topklub

Forhadt tysker var et problem for Tahirovic

FC København skifter Parkens røde sæder ud med blå



‘Et fingerplaster på et åbent benbrud’

Afsløring: Stort AB-talent besøger Burnley

DBU giver kvinderne samme bonus som mændene

Schmeichel om Højlund: ‘Han gør det fantastisk’

Derfor blev FCK’er vraget til fordel for 41-årig

Bekræfter: Der var bud på Brøndby-stjerne

Milan og Roma jagter mål og semifinale

Man Utd planlægger store ændringer til sommer


TIPSBLADET SPECIAL

Scoop? Han ligner en klassesigning, Brøndby!


Superligaens mindste trup: ‘Jeg er ikke bekymret’

Endnu flere millioner kan vente Superliga-klub

Spår exit for dansk stjerne: ‘Flad fornemmelse’

Dansk angriber skifter i millionhandel

FC Barcelona scorer 100 millioner 

Ny FCM-stjerne? Her overgår han kæmpesalg

Brøndby besejret af svenskere

Se billedet: Nu er han på vej til Danmark

Derfor hentede Brøndby ikke en venstre back

Superliga-klub afviser 112 millioner

AGF afviste spansk og hollandsk klub

Transfer? Disse spillere kan forlade Superligaen

Brian Riemer reagerer på danske transfers

Farvel til ny FCK-keeper: ‘Virker meget mærkeligt’

‘Alt blev sort. Jeg var i chok’

Kenneth Perez om Brøndby-køb: ‘Han så dårlig ud’

Theo Sander glippede skifte: ‘Jeg var frustreret’

Dybt forundret: ‘De er på Championship-niveau’

Stopper karrieren efter SL-exit: ‘Fældet en tåre’

City brugte flest penge i transfervinduet

Dansk målmand fritstillet på Cypern

Her er Patrick Dorgus løn i Manchester United