Det bliver ikke til de mest optimale forberedelser for Ajax Amsterdam forud for Champions League-opgøret med danske FC Midtjylland. Det lyder nemlig, at de grundet det dårlige vejr i og omkring Herning betyder, at man vil skåne banen på MCH Arena så vidt muligt.
Derfor må Ajax træne hjemme i Amsterdam - og ikke på stadionet, som ellers er normalt. Det skriver den hollandske avis De Telegraaf.
Læs også:Lasse Schöne advarer Ajax mod specielt én FCM-spiller
Derfor bruger holdet nu deres mandag i Hollands hovedstad, og efter træningen rejser cheftræner Erik ten Hag til den jyske hede, hvor han vil deltage i det obligatoriske pressemøde forud for kampen.
Derefter skal Ajax-træneren sætte sig sammen med sit trænerteam og sundhedsstaben og finde ud af, hvorvidt spillere som Nicolas Tagliafico og Zakaria Labyad er blevet klar igen efter, de to var ude med skader mod Fortuna Sittard i weekendens opgør.
Læs også:Bach Bak efter overraskende FCN-nederlag: Det er en hård periode
Endvidere er Noussair Mazraoui tvivlsom i forbindelse med FCM-kampen.
Forudsætningerne for at få en god træning i det midtjyske har heller ikke været gode uanset i Herning-området, hvor regn og blæst har været dominerende hele mandagen.
Kampen mellem FC Midtjylland og Ajax spilles tirsdag klokken 21, og den bliver sendt direkte på TV3+.
Læs også:Ajax fortsætter målfesten før mødet med FCM i Champions League
Læs også:FCM-keeper i spil til Ajax-brag: Han er i fremgang
Læs også:Steinlein: Thorup vil blive behandlet kærligt og kontant på søndag