Champions League: Luis Suarez-forbandelsen og vanvittige Lewandowski
Foto: Getty Images
Champions League

Champions League: Luis Suarez-forbandelsen og vanvittige Lewandowski

Vi er klar med optakts-punkter til aftenens brag i Champions League mellem Bayern München og FC Barcelona.

De to første kvartfinaler har været ganske dramatiske på hver sin måde, og fredag kan et nyt brag vente, når to af Europas helt store spillere, skal have afgjort, hvem der høster plads i semifinalen, hvor enten Manchester City eller Lyon bliver modstander. 

Bayern München har vist knusende stor styrke gennem hele turneringen og møder fredag klokken 21.00 et FC Barcelona-hold, der både i den hjemlige turnering og på den europæiske scene har vist svaghedstegn gennem hele sæsonen. 

Begge hold har stolte og imponerende traditioner i Chamions League, og intet er afgjort på forhånd. 

Vi er klar med 11 optaksnedslag til kvartfinalen - leveret i samarbejde med spilxperten.com

- FC Barcelona og Bayern München er begge nået til Champions League-kvartfinalen for 18. gang i henholdsvis 24 og 23 forsøg – det er flere end alle andre klubber.

- FC Barcelona er i kvartfinalen for 13 gang i træk i turneringen, hvilket er rekord.

- Det er det første møde mellem de to klubber i Champions League siden FC Barcelona i 2014/15 slog tyskerne i semifinalen. Men selv om det altså senest endte med spansk sejr, har FC Barcelona tabt flest kampe i Champions League til netop Bayern München. Otte kampe er det blevet til, og Bayern har vundet fem, en er sluttet lige, mens Barcelona blot har vundet to kampe.

- FC Barcelona sigter efter at nå semifinalen for andet år i træk, hvilket vil være første gang siden perioden fra 2007/08-søsonen og frem til 2012/13, hvor den spanske storklub nåede semifinalen seks gange på stribe.

Læs også:Bayern München vil forsvare sig med hele holdet mod Messi

- Bayern München har vundet samtlige sæsonens otte Champions League-kampe, hvilket kun er overgået af netop Barcelona, der i 2002/03-sæsonen vandt ni kampe i træk fra gruppespillet og frem. Seneste hold til også at have vundet ni kampe i træk i turneringen er også FC Barcelona, hvilket blev præsteret fra oktober 2014 til maj 2015. Dengang blev den niende sejr hentet mod netop Bayern München i den første af to semifinaler.

- FC Barcelona har kun tabt to af deres seneste 31 Champions League-kampe – 19 vundet, 10 uafgjorte og er ubesejrede i denne sæson. Kun Manchester City og Bayern München er også ubesejrede i denne sæson.

- Bayerns bomber Robert Lewandowski, har scoret 13 mål i blot syv Champions League-optrædener i denne sæson. Den store angriber holder et snit på et mål pr 47. minut. Det er den bedste mål pr. minut-snit i hele turneringens historie – inklusive Europa Cup for mesterhold (målt på spillere med mindst 500 minutter spillet i CL-sæsonen.)

- Siden fodbolden gjorde comeback tilbage i maj, er de to spillere, der har været involveret i flest scoringer i alle turneringer Robert Lewandowski og Lionel Messi. Lewandowski har scoret 14 mål og præsteret tre assists imens Messi har scoret syv gange, men lagt op til mål hele ni gange.

Læs også:Det store Europa-overblik: Se programmet for Champions League og Europa League

- Robert Lewandowski har i denne CL-sæson været involveret i hele 17 scoringer med 13 mål og fire assists – det er seks mål flere end nærmeste konkurrent.

- Luis Suarez seneste 16 CL-mål for Barcelona er alle blevet scoret på hjemmebanen Camp Nou. Den seneste CL-scoring angriberen har præsteret på et andet stadion ligger helt tilbage til september 2015, da han scorede mod Roma på Stadio Olimpico. Siden har han spillet 1.896 minutter, hvor det er blevet til 67 afslutninger på 19 forskellige stadions.

Bayern München er det suverænt mest scorende mandskab i denne CL-sæson med vilde 31 mål i de otte kampe, holdet har spillet. 24 i gruppespillets seks kampe og syv i ottendedelsfinalerne mod Chelsea. FC Barcelona har til sammenligning kun lavet 13 mål i otte kampe. Ni i gruppespillet - fire mod Napoli i ottendedelsfinalerne. 

Læs også:Fredagens rygtebørs: Andrea Pirlo vil af med Juve-duo

Læs også:Leipzigs målhelt glæder sig til PSG: Vi tror på os selv

Læs også:Leder: Superliga-klubber og Neymar-handler er som bondemænd og høsten