Antonio Conte var mildest talt ikke begejstret for de spørgsmål, han fik fra den italienske udgave af Sky Sport efter Inter røg ud af Champions League onsdag aften.
I studiet sad den tidligere italienske landstræner Fabio Capello, flankeret af den tidligere AC Milan-stjerne Alessandro Costacurta samt værten Anna Billò.
De fik efter 0-0 kampen mod Shakhtar mulighed for at stille en række spørgsmål direkte til Antonio Conte. Fabio Capello valgte at konkludere, hvordan der manglede tænding på holdet, men det gad Antonio Conte ikke høre på:
- Jeg har ikke noget at sige til den kommentar, afbrød Inter-træneren.
Læs også:Torsdagens rygtebørs: Fire storklubber jagter Bayern-stjerne
Inter-træneren fremhævede i stedet, at ukrainerne kom til Italien med et formål: at ødelægge kampen.
Sky-værten Anna Billò fortsatte efterfølgende med at stille spørgsmål til Contes beslutninger i løbet af kampen, men også her blev han en smule kort for hovedet.
- Shakhtar kom her med en taktik om at neutralisere os. De tabte 5-0 sidst, så det er derfor, de skiftede taktik. Tænk før du spørger, lød det harmdirrende fra den italienske træner.
Derefter formaste Fabio Capello sig til at spørge, om Conte overhovedet havde en plan B, når den oprindelige taktik ikke virker. Heller ikke her fik de tre et fyldesgørende svar, hvilket fik Capello til at angribe Conte:
Læs også:Igen næsten ingen Eriksen-minutter: Conte forklarer hvorfor
- I dag var det umuligt at snakke med Conte. Han forstår ikke, at trænerne også skal stille op til spørgsmåk, også når det ikke går godt. Inter har lidt enormt økonomisk skade i aften. De skal ikke engang spille Europa League.
Også Costacurta var ærgerlig over Contes reaktion.
- Jeg er meget skuffet over min ven Conte. Jeg er meget ked af, at han ikke respekterede os. Han er en unik og et generøs menneske, men i aften kunne jeg ikke lide ham. Jeg er meget skuffet over hans attitude, lød det fra den tidligere AC Milan-spiller.
Det danske islæt i kampen Christian Eriksen fik blot fem minutters spilletid mod Shakhtar.
Læs også:Nu er det ved at være nok: Eriksen-situationen er irriterende for Inter-toppen
Læs også:Karim Benzema sender Real Madrid videre - Inter er færdige i CL
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Mange udskiftninger på vej i Barcelona