For anden gang i klubbens historie spillede FC København sig tirsdag aften videre til Champions Leagues knockoutfase, og dermed står den også på Champions League-bold i Parken i foråret. I hvert fald i en kamp.
Og her kommer der med sikkerhed et stort hold på besøg i København.
I og med at Jacob Neestrups tropper sluttede som nummer to i sin gruppe bag Bayern München, skal københavnerne nemlig møde en gruppevinder i ottendedelsfinalen. Dog ikke Bayern München, som de altså mødte i gruppespillet.
De sidste grupper blev endegyldigt afgjort onsdag aften.
Det betyder, at FC København skal møde et følgende hold:
- Arsenal
- Real Madrid
- Real Sociedad
- Atletico Madrid
- Dortmund
- Manchester City
- FC Barcelona
Onsdag blev det afgjort, at det blev Atletico Madrid, Dortmund og Barcelona, der sikrede sig de sidste førstepladser, der var tvivl om.
Der trækkes lod til ottendedelsfinalerne på mandag, den 18. december.