Kampen mellem FC Midtjylland og Liverpool i Champions League rykkes fra MCH Arena til Signal Iduna Park, der normalt er hjemmebane for Borussia Dortmund.
Det bekræfter den tyske storklub på sin hjemmeside.
Der har været rygter om, at kampen ville blive rykket væk fra Danmark i et par uger som følge af briternes coronarestriktioner, og nu ser det altså ud til at ske. I hvert fald bekræfter Dortmund altså nyheden.
- Årsagen til stadionskiftet er de britiske coronavirus-regler, der dikterer, at folk, der vender tilbage fra Danmark, skal bruge 14 dage i karantæne. I stedet tager Midtjylland og Liverpool - sidstnævnte ledet af den tidligere BVB-træner Jürgen Klopp - nu til Dortmund og spiller, skriver Borussia Dortmund.
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
Mens Dortmund har bekræftet nyheden, har hverken Liverpool eller FC Midtjylland meddelt noget om rykningen.
Kampen skal spilles den 9. december klokken 18.55.
Hidtil har FC Midtjylland endnu ikke fået point i dette års Champions League, hvor de har tabt deres første fire kampe i gruppespillet. De tabte blandt andet 2-0, da de gæstede Liverpool på Anfield.
Læs også:Optakt: SønderjyskE - FC København
Læs også:Superliga-spørgsmål: Får Finnbogason hævn over Vejle?
Læs også:Glen Riddersholm: FC København borger for kvalitet