Lige siden den brasilianske stjernespiller Neymar skiftede fra Barcelona til PSG og blev verdens dyreste fodboldspiller har han været i en bitter strid med catalanerne om millioner. Nu er der faldet en afgørelse.
Det skriver den spanske sportsavis Sport.
Læs også:Bedst og værst: FC Nordsjællands 'Neymar' drillede FCK
Neymar havde oprindeligt lagt sag an mod Barcelona, da klubben ikke havde betalt en forlængelsesbonus fra 2016 til ham, da han forlod klubben i 2017. I alt gik han efter 300 millioner kroner, men i stedet valgte retten at idømme Neymar, at han skal betale 50 millioner kroner til FC Barcelona.
Fredag har klubben siden været ude og udtrykke deres tilfredshed med rettens afgørelse, som altså siger, at Neymar skal betale de penge tilbage, som han allerede havde fået fra Barcelona, inden han tog videre til den franske hovedstadsklub.
Læs også:FC Nordsjælland-træner: Vores ejer siger "du er kraftedeme mærkelig"
Barcelona bemærker dog også, at Neymars lejr stadig kan vælge at appellere dommen, og derfor er catalanerne klar til at fortsætte kampen i retssystemet.
Neymar blev handlet for 1,65 milliarder kroner, som også svarede til spillerens frikøbsklausul. Derfor kunne Barcelona ikke gøre hverken fra eller til.
Siden har rygterne kørt på, at Neymar gerne vil tilbage til Barcelona, ligesom de også gerne vil have ham. Hidtil er det dog aldrig blevet til noget, mens sagen har kørt i baggrunden.
Læs også:FCN og FCM knælede: Vi er begge meget multikulturelle
Læs også:Braithwaite imponerer til træning med storslået scoring
Læs også:Holder snor i Barcelona: Real Madrid banker Wass og Valencia