Neymar er fortsat at finde i Paris Saint-Germain trods massive rygter om, at FC Barcelona i sommer forsøgte at hente brasilianeren tilbage til klubben.
De spanske mestre var efter sigende villige til at gå langt for sikre sig Neymars underskrift, men præsident Josep Maria Bartomeu besluttede til sidst, at franskmændenes økonomiske krav var "for vanvittige." Det skriver spanske Sport.
Mediet beretter i samme ombæring, at flere af klubbens spillere ellers var klar til at bidrage fra egen lomme.
Det kan betyde, at Ernesto Valverde efterlades med et splittet omklædningsrum, hvor flere af spillerne er af den overbevisning, at klubben har brug for Neymar, hvis man vil vinde Champions League igen.
Antoine Griezmann skulle på den anden side være blandt de spillere, som ikke mener, at det er nødvendigt at få kantspilleren tilbage.