De danske mestre fra FC Midtjylland er uden vigtige Pione Sisto, når holdet tirsdag aften gæster gæster Atalanta og Bergamo, og det er en streg i regningen i klubbens jagt på at få slettet det runde nul, der er FCM's pointhøst.
Ifølge Ekstra Bladet har man valgt at tildele Pione Sisto en pause efter et hårdt kampprogram.
Den danske landsholdsspiller har spillet mange kampe på det seneste, og han har også været i aktion med det danske landshold, og i stedet for at sørge for en ny uge med tre kampe, har man i FC Midtjylland vurderet, at Sisto skulle have en pause. FC Midtjyllands pressechef, Mads Hviid Jakobsen, siger til bold.dk, at kantspilleren plejer en mindre skade. Umiddelbart lyder det, som om Sisto kunne have spillet, hvis det var nødvendigt.
Læs også:FC Midtjylland svækket før Atalanta: Driblestærk kantspiller er ude
Sisto er altså ikke rejst med til Bergamo, så han i stedet er i Ikast, hvor han restituerer og træner i disse dage, mens resten af mandskabet altså er i Italien.
Det fortæller også en historie om, at FC Midtjyllands fokus nu er skiftet fra Champions League til Superligaen. Selv om de står noteret for nul point og gerne sætter et point på tavlen, inden afslutningen af gruppespillet, er det Superligaen, der er vigtigst. Her er man et enkelt point efter topholdet Brøndby.
Den kommende danske mester vil ryge direkte i playoffrunden til Champions League, og dermed er man altså bare én samlet sejr fra at træde ind i det forjættede land. Lykkes det ikke at komme i CL-gruppespillet, vil den danske mester være sikker på Europa League-gruppespillet.
Læs også:Spilforslag til CL: Firedobbelte spiller-specials
Dermed er den kommende danske mester altså også sikker på et nyt og stort millionboost, hvorfor FC Midtjylland altså prioriterer Superligaen meget højt.
FC Midtjylland møder næste gang - allerede lørdag eftermiddag - Vejle Boldklub på udebane.
Uden Sisto kan det åbne for lidt spilletid til en mand som Bozhidar Kraev.
Læs også:Liverpool i problemer: Det er ikke perfekt
Læs også:Dansk legende kritiserer FCM: De laver de samme fejl
Læs også:Optakt: Atalanta - FC Midtjylland