Med to runder tilbage af sæsonen er Atalanta fortsat i en hård kamp om andenpladsen i Serie A med både Inter og Lazio.
Netop Inter møder Atalanta, der i skrivende stund er på tredjepladsen, i sidste spillerunde, så Bergamo-klubben kan selv afgøre sin skæbne, og manager Gian Piero Gasperini er optimistisk.
Læs også:Hjulmand jubler over Kjær-skifte: Det er super for ham og landsholdet
- Skæbnen er i vores egne hænder. Ved at vinde de sidste to kampe kan vi slutte på andenpladsen, siger han til klubbens hjemmeside og uddyber:
- Det er ikke det vigtigste mål nogensinde. Det var essentielt, at vi kvalificerede os til Champions League, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at slutte på andenpladsen.
Læs også:Simon Kjær jubler: Det er en drøm at spille for AC Milan
Om få uger venter dog også Champions League-kvartfinalen mod PSG, og Gasperini indrømmer, at man allerede tænker kampen.
- Ja, vi tænker på opgøret mod PSG. Den bedste måde at komme dertil er ved at forblive koncentreret i disse to kampe.
Atalanta gæster Parma tirsdag aften og får besøg af Inter søndag. Mødet med PSG løber af stablen den 12. august på neutral grund i den portugisiske hovedstad, Lissabon.
Læs også:Onsdagens rygtebørs: Klopp vil have Bayern-midt til Liverpool
Læs også:Christian Eriksens chef slår fast: Andenpladsen er ligegyldig
Læs også:Mbappé slipper med slem forstuvning efter vanvidstackling