Fire runder inde i sæsonen er RB Leipzig i front af Bundesligaen. Det er facit efter søndagens udekamp mod Mads Valentins Augsburg, der tabte 2-0 til østtyskerne.
Men scoringerne måtte lade vente lidt på sig, og Yussuf Poulsen erkender efter opgøret, at Augsburg gjorde det svært for Julian Nagelsmanns mandskab. Han påpeger til gengæld, at Leipzig vandt fortjent.
Læs også:Makienok trods flere bejlere: Derfor valgte jeg St. Pauli
- Det er altid svært at skabe store chancer mod Augsburg. Men vi udnyttede vores muligheder, vi var det bedste hold, og jeg synes, vi fortjente at vinde kampen, siger han til klubbens Twitter-profil.
Selv startede Yussuf Poulsen på bænken. Men efter 66 blev han skiftet ind, og få sekunder senere gjorde danskeren det til 2-0 med en imponerende flugter.
Læs også:Medie: Bundesliga-klub fik stort Sulemana-bud afvist
- Jeg er meget glad for mit mål. Bolden fra Dani Olmo passede perfekt til mit løb, og jeg tænkte bare, at jeg skulle skyde på mål. Jeg vidste, at det var min første boldberøring, men jeg fik ikke talt sekunderne.
Yussuf Poulsens suveræne scoring kan ses HER.
Læs også:Dortmund vil registrere ungt fænomen i Champions League
Læs også:Trods svaghedstegn: Löw har store EM-ambitioner
Læs også:Ny FCM-angriber kæmper med tempoet: Det er et stort skridt