Det er uvist, om Jacob Bruun Larsen kender Gasolin'-medlemmet Franz Beckerlees berømte ord fra dengang, han mødte op på bistandskontoret efter bandets opløsning. Men mentaliteten har han taget til sig: Det går op og ned i showbiz.
Den danske U21-landsholdsspiller åbnede sidste sæson med tre mål og to oplæg i sine fore første kampe, og han forblev en del af startopstillngen i hele efteråret. Denne sæson har han fået bare 35 minutter for førsteholdet i alle turneringer.
Læs også:To kvalifikationskampe i kalenderen: Her er det danske U21-landshold
Men Bruun Larsen tager situationen med ophøjet ro. Det går op, og det går ned, og han har stået i samme situation før.
- Det skyldes først og fremmest indkøb. Der er kommet nogle nye spillere ind i truppen. Men det kan måske også skyldes, at vi ikke har fået vores spil så godt i gang som i sidste sæson. Hertil kommer, at jeg på grund af U21-slutrunden (i juni, red.) ankom senere til sommerens træningslejr. Men det er en del af gamet, og det er ikke noget, jeg ikke tidligere har prøvet. Det ene år kører det fra start, mens det andre år tager noget tid. Det er meget normalt, og jeg har altså ingen ambitioner om at søge væk fra Dortmund, siger Jacob Bruun Larsen til BT.
Læs også:Danskerduo bænket i ny Dortmund-skuffelse
De indkøb, der konkurrerer med danskeren om spilletid, er Thorgan Hazard og Julian Brandt. Derudover har Jadon Sancho fortsat sin fornemme form fra sidste sæson, mens anfører Marco Reus og Mario Götze også har fået mere spilletid.
I øjeblikket er Bruun Larsen dog samlet med U21-landsholdet, for hvem han ligner en fast starter. Torsdag får han så muligheden for at få noget tiltrængt kamptræning, når holdet møder Nordirland i anden runde af EM-kvalifikationen.
Læs også:Delaney og co. var tæt på stor triumf i Messi-comeback
Læs også:Skamrost Delaney: Jeg er ikke nogen Messi
Læs også:Dortmund sejrede sikkert i topopgør