Video : Tipsbladet
Bundesliga

Konkurrenters træner rygtes til Dortmund: Vi er ikke bekymrede

Gladbach er ikke bange for at miste træneren til Dortmund.

Efter knap to og et halvt år som cheftræner i Dortmund fik Lucien Favre forleden sparket i den tyske storklub, og klubben har dermed sat gang i jagten på deres næste cheftræner.

I den forbindelse er de især blevet sat i forbindelse med Marco Rose, der aktuelt har succes i Borussia Mönchengladbach og tidligere har været i Red Bull Salzburg. Ifølge flere tyske medier skal forhandlingerne være godt i gang mellem Dortmund og Rose.

Læs også:Dortmund henter succesoplevelse efter trænerfyring

Men i Borussia Mönchengladbach er man ikke bange for at miste træneren.

- Vi er virkelig tilfredse og håber, at han bliver hos os. Vi har et rigtig godt forhold. Jeg er ikke bekymret. Vi må se, hvad der sker. En træner skal være overbevist af en klub, og vi tilbyder meget som klub. Marco har det skidegodt her, siger Max Eberl, sportschef i Gladbach, ifølge Kicker og tilføjer:

- Han har en kontrakt, og vi har succes. Sandsynligheden for at han bliver sommeren over er 99 procent.

Læs også:Lodtrækning: Her er ottendedelsfinalerne i Champions League

Dortmund er aktuelt nummer fire i Bundesligaen, mens Borussia Mönchengladbach er på en ottendeplads.

I sidste sæson sluttede Marco Rose og Borussia Mönchengladbach på fjerdepladsen - fire point efter Borussia Dortmund, der sluttede som nummer to og fik sølvmedaljer. 

Læs også:Medie: Flere storklubber jagter FCM-profil