Tidligere Randers-angriber frygtede alvorlig skade: Slap med skrækken
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Bundesliga

Tidligere Randers-angriber frygtede alvorlig skade: Slap med skrækken

Mikael Ishak er delt topscorer i 2. Bundesliga, men angriberens sæson var i fare, efter han for en uge siden blev skadet. Nu er der dog gode nyheder.

Med 12 scoringer i 2. Bundesliga har Mikael Ishak været et yderst vigtigt aktiv for Nürnberg, der lige nu ligger til oprykning til 1. Bundesliga, men da den svenske angriber for en uge siden gik i græsset, lignede det, at sæsonen var forbi.

Lægerne var hurtigere til at advare den tidligere Randers-angriber om, at det kunne være hans korsbånd i knæet, den var gal med, og det ville have kostet op mod et år i genoptræning. Dermed ville Ishak ikke kunne spillei resten af denne sæson, hvor klubben gerne skal op i den bedste række igen.

Heldigvis for Ishak slap han med skrækken og to måneder på sidelinjen - meldingen er nemlig, at det er et beskadiget indre ledbånd, den er gal med. Og det er altså ikke nær så slemt som et smadret korsbånd.

- Jeg var nervøs, inden jeg fik besked om, hvad der præcist var galt. Det så ikke godt ud, da det skete, og de sagte til mig, at man ikke kunne udelukke en korsbåndsskade. Derfor var det hårdt. Da jeg så fik besked om, at det er en ledbåndsskade, så føles det godt. Nu ved jeg, at jeg kan spille igen i denne sæson, siger angriberen til Fotbollskanalen.

Ishak, 24 år, fortæller, at han i perioden, hvor han var i tvivl om, hvor alvorlig skaden var, ikke tænkte på Sverige og det forestående VM.

- For at være helt ærlig så tænker jeg kun på Nürnberg. Jeg ville formentlig have tænkt på landsholdet, hvis jeg havde været med før. Jeg føler ikke, jeg kan miste noget, jeg ikke har, for jeg har ikke været med tidligere, siger han.

Mikael Ishak skiftede i januar 2017 til Nürnberg - han scorede i efteråret i seks kampe i træk i 2. Bundesliga. I de seks kampe scorede han otte gange, efter han åbnede målkontoen med et hattrick.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.