Svensson kan være emne i FC København: Jeg er klar til det næste skridt
Foto: Getty Images
Bundesliga

Svensson kan være emne i FC København: Jeg er klar til det næste skridt

FC København er på udkig efter en ny træner, og der må ventes at være stor interesse i at besætte cheftrænerjobbet. En af dem, der er interesseret, er Bo Svensson, der føler sig klar til et cheftrænerjob.

Han har spillet for FC København, og han afviser ikke, at han også er interesseret i at træne klubben, hvis han bliver budt muligheden for at afløse Ståle Solbakken i FC København.

Sådan har det tidligere lydt fra Bo Svensson over for B.T., og nu gentager den tidligere forsvarsspiller de ord.

Læs også:Galatasaray lurer på Jonas Wind: Har charmeret trænerlegende

Svensson er for tiden træner i Red Bull Salzburgs søsterklub FC Liefering, og selv om han nyder jobbet som træner for klubben, fortæller han til Ekstra Bladet, at han også føler sig klar til noget større.

- Jeg går efter at blive cheftræner. Jeg er startet i ungdomsrækkerne og har bevæget mig opad til nu at have et ungt hold i en seniorrække. Min mavefornemmelse er, at når jeg har været her i to år, så er jeg klar til at tage det næste skridt, siger Bo Svensson til avisen.

Læs også:Mulig interessekonflikt: Spillerforeningen undersøger William Kvists rolle

Den tidligere landsholdsspiller, der kom op gennem systemet i KB, spillede i FC København fra 1999 og frem til 2006, hvor han blev solgt til tyske Gladbach. Siden skiftede han til Mainz, inden han i 2014 stoppede karrieren.

Han startede som ungdomstræner i Mainz og er altså siden skiftet til Liefering.

Svensson spillede tre A-landskampe for Danmark.

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Liverpool jagter engelsk landsholdsspiller

Læs også:Sådan er det gået tidligere danske hold i Champions League

Læs også:Ny Brøndby-back: Glad for at komme til en storklub