Selv om Bo Svensson er født og opvokset i Danmark, er det ikke helt forkert at sige, at han er vendt hjem. Han har tilbragt 12 år i Mainz, hvor også hans familie bor, og cheftræner er stort set den eneste rolle, han ikke har haft før, siger han til Ekstra Bladet.
I forgårs var det dog netop den tjans, han fik. Svensson havde indtil da været cheftræner i halvandet år i østrigske FC Liefering, men før det var han først spiller, så assistenttræner og derefter træner for tre forskellige U-hold i Mainz.
Læs også:Klopp og Tuchel har født Bo Svenssons trænerlyst
Med sin lange fortid i Mainz var valget om at takke ja til jobbet som cheftræner også et, han tog med følelserne.
- Det er klart, at der er lidt ekstra af dem i forhold til enhver anden klub. Jeg har været her 12 år i diverse roller. Det er vel den eneste rolle, jeg ikke har udfyldt, siger Bo Svensson til Ekstra Bladet.
Læs også:Bo Svensson er ny cheftræner i Bundesliga-klub
Den 41-årige dansker har dog fået en vanskelig opgave i sin nye, gamle klub. Mainz ligger under nedrykningsstregen med bare seks point i denne sæson. Til gengæld er der kun fire af slagsen op til Armenia Bielefeld, der ligger på playoffpladsen, og fem til FC Köln i sikkerhed.
Mainz' seneste kamp var søndagens 5-2-nederlag til Bayern München. Den første med Bo Svensson i spidsen er lørdagens hjemmekamp mod Eintracht Frankfurt.
Læs også:Bundesliga-klub får ny træner på tirsdag: Tidligere FCK'er er favorit
Læs også:Spillede selv for dem: Dansker hyret som cheftræner i Bundesliga-klub
Læs også:Bundesliga-træner fyret: Dansker er i spil som afløser