Han var en profil på et af Superligaens bedste hold i sidste sæson, men efter sommerskiftet til Bundesligaen har Jacob Steen Christensen haft en svær tid.
Først den 20. januar fik den tidligere FC Nordsjælland-profil sine første minutter i Bundesligaen, da han blev indskiftet i FC Kölns 4-0-nederlag til Dortmund, så skiftet til Tyskland er bestemt ikke gået helt efter planen for Jacob Steen Christensen.
Heldigvis for 'Jaxe' har han i FC Köln en dansk holdkammerat, der har støttet ham undervejs. Rasmus Carstensen er i denne sæson udlejet til FC Köln fra belgiske Genk, og den tidligere Silkeborg IF-profil er ikke i tvivl om, at Jacob Steen Christensen nok skal få kæmpet sig tilbage.
– Jacob var uheldig med at få en slem knæskade i efteråret. Jeg tror da helt klart, at han ville få have fået flere kampe, hvis han ikke var blevet skadet. Det er jeg ikke i tvivl om. Han har været uheldig, og så handler det også om det at være ung og komme til en helt anden kultur, siger Rasmus Carstensen til Tipsbladet og fortsætter:
– Det kan jeg da godt huske fra mig selv, at jeg også skulle bruge tid på at lære. Jeg var jo så heldig, at jeg ikke fik en skade, hvor han så har været mere uheldig. Sådan er det. Det tror jeg da også, at han har lært lidt af. Det med at være langt væk fra hjemmefra, hvor tingene ikke kører for dig, og hvor man får en lille down-periode. Når man så er tilbage, så sætter man virkelig pris på at kunne træne og være klar til kampene, og til at kunne vise et smil. Så jeg tror da nok, at det skal komme for Jacob.
Det var en kamp, som jeg prøvede at tage op, men som jeg ikke lykkedes med. (Rasmus Carstensen om opholdet i Genk).
Rasmus Carstensen er glad for, at han i FC Köln har en landsmand, som han tale åbent med.
– Mig og Jacob er gode venner. Det er vi blevet. Så ja, vi kan da snakke åbent om alt, og den erfaring, som jeg nu har, er jo ikke så meget mere – jeg tror da, at han har flere kampe på cv’et, end jeg har. Men jeg har været et år mere i udlandet, så jeg tror egentlig, at vi er meget lige, hvad angår erfaring.
– Jacob har jo spillet mange kampe på et meget multikulturelt hold i Nordsjælland, mens jeg kom fra Silkeborg, hvor alt foregik på dansk. Jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal komme for ham, siger Rasmus Carstensen.
Rasmus Carstensen og FC Köln tabte i efteråret 1-0 til Bayern München. Foto: Imago
Danskerkoloni var en stor hjælp
Rasmus Carstensen har selv erfaring med at have et svært første år som udlandsprofessionel, for højrebackens skifte til Genk var bestemt ingen dans på roser, idet han sammenlagt fik blot 46 minutters spilletid i ligaen på en hel sæson.
Af flere forskellige årsager har Rasmus Carstensen haft nemmere ved at falde til i FC Köln, hvor den tidligere Superliga-profil for det meste har været fast starter.
– Det første halve år i Genk var jeg alene, men det andet halve år var jeg sammen med min kæreste. Hun spillede også for Genk, og nu spiller hun så her i Köln sammen med mig. Så jeg vil da sige, at det var nemmere at falde til her, når jeg ikke bare var mig selv. Der var to danskere her, da jeg kom (Jacob Steen Christensen og Kristian Pedersen, red.), og der var en fra Luxembourg (Mathias Olesen, red.), som har dobbelt statsborgerskab, så han var også dansker, siger Rasmus Carstensen og fortsætter:
– Så vi var jo fire danskere, da jeg ankom, og det var helt klart en hjælp i forhold til at falde ind på holdet og lære byen og miljøet at kende, fordi jeg ikke selv skulle få det ind, men i stedet jeg også kunne få det fortalt.
På den måde har situationen i FC Köln været markant anderledes end situationen i Genk, hvor mange sydamerikanske spillere ikke talte engelsk, hvilket var en udfordring i forhold til det sociale.
– Det er selvfølgelig også noget andet at kunne snakke dansk med en holdkammerat hernede, end det er at snakke engelsk, synes jeg personligt. For jeg er jo ikke lige så god til engelsk som jeg er til dansk. På dansk kan jeg udtrykke mig på den måde, jeg gerne vil, lyder det fra Rasmus Carstensen, der i Köln har tyskundervisning sammen med 'Jaxe' og sin kæreste, Sofie Vendelbo.
Benhård konkurrence i Genk
Set udefra kan det virke lidt ulogisk, at Rasmus Carstensen efter en sæson uden spilletid har formået at blive fast starter i en væsentligt bedre liga, men ifølge danskeren er forklaringen ganske simpel.
– Der blev ikke lige kigget min vej i Genk, hvor der måske også var lidt større konkurrence, for der var to andre højrebacker der, hvoraf den ene (Daniel Munoz, red.) nu lige er blevet solgt til Crystal Palace for 10 millioner euro.
– Så det er jo tydeligt at se, at der var en, der var foran mig. Sådan er det. Det var en kamp, som jeg prøvede at tage op, men som jeg ikke lykkedes med. Selvfølgelig skal den bedste spille, og det gjorde han, lyder det fra Rasmus Carstensen.
FC Köln hentede tidligere i dag sæsonens blot tredje sejr, da danskerklubben slog Eintracht Frankfurt med 2-0 og dermed fik taget et vigtigt skridt i kampen om at komme væk fra nedrykningskampen.
Både Rasmus Carstensen og Jacob Steen Christensen blev indskiftet i slutfasen af opgøret.

Så presset er din Superliga-klub

AaB – Sønderjyske

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster
Kære FC København: Hvad venter I på?

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken