Robert Skov spillede sine første Hoffenheim-kampe som venstreback, og selv om han senere på sæsonen blev rykket frem på sin sædvanlige højrekant, er der udsigt til, at Silkeborg-drengen skal spille flere kampe i forsvaret.
Når 24-årige Skov har spillet længere tilbage på banen, har han nemlig imponeret.
- Nu har vi en anden spiller til venstrebacken, som bestemt ikke var planlagt, men som har gjort det gjort der - nemlig Robert Skov. Han har alt, hvad en moderne, angribende forsvarsspiller har brug for, siger sportsdirektør Alexander Rosen og fortsætter:
Læs også:Ståle Solbakken om indkøb: Vi er nødt til at tage større risici
- En enestående venstrefod, trang til at komme med frem, hurtighed, læser situationerne godt og er også selv farlig foran mål, lyder det over for Kicker.
Tidligere i karrieren har Skov altså primært gjort sig på kanterne, og så skulle man måske tro, at han selv ville være utilfreds med sin nye position. Men sådan forholder det sig ikke, slår Alexander Rosen fast.
Ifølge Hoffenheim-bossen er det sågar en rolle, han også kan komme til at få på det danske landshold.
Læs også:Officielt: Napoli henter kæmpetalent
- Der var samtaler med Skov om positionen. Han accepterer det fuldstændigt, og der er intet improviseret over det. Han har samtidig talt med sin landstræner om det, og han ser også positivt på det. Det er sandsynligt, at han kommer til at spille positionen på landsholdet. Det er en meget positiv udvikling.
Robert Skov noterede sig for fire mål og ni oplæg i 33 kampe for Hoffenheim i sidste sæson.
Læs også:Østriger kåret til årets spiller i Hoffenheim for næsen af Robert Skov
Læs også:Silkeborg fortsætter massiv talentsatsning: Det er en ambitiøs målsætning
Læs også:SønderjyskE henter tidligere Superliga-målmand: Det var let at vælge