Video : Tipsbladet
Bundesliga

Skadesplagede Hoffenheim henter keeper i 2. Bundesliga

Hoffenheim har mange skader på målmandsposten, og de henter nu en erfaren keeper i 2. Bundesliga.

Hoffenheim har i øjeblikket problemer på keeperposten.

Førstevalget Oliver Baumann er ude med en knæskade, mens reservekeeperne Alexander Stolz og Daniel Klein er ude med henholdsvis en albueskade og en håndskade.

Læs også:Godt nyt: Frederik Rønnow er tilbage i træning

De skadesproblemer har de nu fundet en løsning på. Bundesliga-klubben har hentet Michael Esser på en fri transfer fra 2. Bundesliga-klubben Hannover 96. Michael Esser kommer til klubben på en kontrakt frem til sommer, meddeler Hoffenheim.

- Vi har fundet en ideel løsning til vores udfordrende målmandssituation med Michael Esser, siger sportsdirektør Alexander Rosen til Hoffenheims hjemmeside.

Læs også:Hoffenheim henter ny Skov-holdkammerat i Sevilla

Michael Esser har været i Hannover 96 siden sommeren 2017 og står noteret for 38 kampe. I denne sæson har han dog kun spillet én kamp for klubben.

Hoffenheim, der har danske Robert Skov i truppen, er i øjeblikket på syvendepladsen i Bundesligaen. På lørdag spiller de deres første Bundesliga-kamp i foråret, når de tager imod Eintracht Frankfurt på hjemmebane. 

Læs også:Officielt: Ajax lejer Ryan Babel i Galatasaray