Video : Tipsbladet
Bundesliga

Scoutede Jonas Wind - nu skal han til kæmpeklub

Kontraktfrie Nils Schmadtke, der var med til at hente Jonas Wind til Wolfsburg, er på vej til at underskrive et kæmpestort job, skriver Sky Sports.

Bayern München er tæt på at sige farvel til sin chefscout Markus Pilawa, og nu har man angiveligt hans afløser på plads.

Det skriver Sky Sports.

Der er tale om Nils Schmadtke, som står uden kontrakt, da han i sommer forlod Borussia Mönchengladbach, hvor han var sportsdirektør.

Forinden var han i flere år chefscout i Wolfsburg, hvor han blandt andet var med inde over handlen, der sendte Jonas Wind fra FC København til Volkswagen-byen.

Nils Schmadtke mangler blot en underskrift, før aftalen er endeligt på plads med Bayern München, ligesom man mangler at forhandle de sidste detaljer i en kontraktophævelse med sin tidligere chefscout Markus Pilawa.

35-årige Nils Schmadtke forventes at underskrive en toårig aftale med Bayern München. 

Bayern München har indledt denne sæson med fire sejre i Bundesligaen, hvilket giver en førsteplads med maksimumpoint. I sidste uge tog man også hul på Champions League med en knusende sejr over Dinamo Zagreb på 9-2.